Joachim B.: En nem beslutning


Advertisement

Søren Pape har gjort det eneste rigtige, ved at ekskludere Naser Khader fra partiet, mener Ekstra Bladets politiske kommentator.

Søren Pape har fået Naser Khader ekskluderet fra Konservative, og det er den eneste rigtige beslutning ifølge Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen.

– Pape har ikke haft andre valg, og i den forstand har beslutningen været nem nok, siger Joachim B.  Olsen.

I alt har syv kvinder oplevet seksuelle krænkelser eller overgreb fra Naser Khader. Det er resultatet af den advokatundersøgelse, som Konservative har fået iværksat. Det fortalte Søren Pape i dag på et pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde.

Naser Khader bekræfter selv, at han forlader Konservative, på Facebook.

Selvom Naser Khader er en stor profil i dansk politik, så var beslutningen det eneste rigtige, hvis Konservative igen skal kunne tale politik.

– Det var et plaster, som skulle rives af. Khader skyggede for deres politik, siger Joachim B. Olsen.

Pape fortalte på dagens pressemøde, at det var et enigt forretningsudvalg og en enig folketingsgruppe, der nikkede til at ekskludere Khader.

Hvem vil du have skæld ud af
Ifølge Joachim B. Olsen stod Søren Pape med valget om, hvilken del af befolkningen han ville have skæld ud af.

– Pape kunne vælge at få skæld ud af dem, som synes, at metoo er hysteri og udtryk for et skred i retssikkerheden, siger Joachim B. Olsen og fortsætter.

Søren Pape bekræftede på dagnes pressemøde, at de ikke kommer til at lægge rapporten frem. Foto: Tariq Mikkel Khan

Søren Pape bekræftede på dagnes pressemøde, at de ikke kommer til at lægge rapporten frem. Foto: Tariq Mikkel Khan

– Eller han kunne vælge at få skæld ud for ikke at tage de kvinder, som er stået frem med deres beretninger. alvorligt. Han valgte at få skæld ud af den første gruppe. Det tror jeg er klogt.

Khader kæmper videre alene
Naser Khader skriver i sit Facebook-opslag, at han ikke havde forventet Papes beslutning, men at han respekterer den.

‘Det er en politisk beslutning. Søren skal passe på partiet.’ skriver Khader, der understreger, at han stadig mener, at Søren Pape er den rigtige til at stå i spidsen for Konservative.

Khader skriver to gange i opslaget, at han ‘nu må tage kampen alene.’

Søren Pape bekræftede på dagens pressemøde, at Naser Khader fortsætter som løsgænger i folketinget.



Source link

- Advertisement -