Hjem Verden Joachim B.: Bertelsens forklaring sejler

Joachim B.: Bertelsens forklaring sejler

af Extra Avisen


Barbara Bertelsen modsiger sig selv – forklaringen i kommissionen sejler

Ritzau Scanpix

Ritzau Scanpix

Barbara Bertelsens modsagde sig selv på et helt centralt punkt, da hun vidnede i minkkommissionen i dag.

På spørgsmålet om hvorfor hun fjernede sætningen ‘en total nedslagtning inklusive af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen’ fra det materiale, som blev forlagt ministrene på det møde 3. november 2020 i regeringens koordinationsudvalg, hvor den ulovlige beslutning om at slå alle mink ned blev taget, svarede Barbara Bertelsen:

– (…) sætningen ikke siger noget, som ikke stod helt klart på mødet, hvor det blev besluttet at aflive alle mink.

Sætningen var altså ifølge Barbara Bertelsen irrelevant, fordi det ifølge Bertelsen var selvindlysende for alle på mødet i regerings koordinationsudvalg, at aflivning af alle mink ville være fatalt for branchen.

Det er i direkte modstrid med, hvad Barbara Bertelsen selv sagde senere i dagens afhøring nemlig, at aflivning af alle mink ikke var det samme som at lukke erhvervet.

Det vidste man nemlig ville kræve lovhjemmel.

Men hvis det var så indlysende, at nedslagtning af alle mink var fatalt for branchen, at sætningen kunne slettes fra materialet til regeringens koordinationsmøde, så må det også have været indlysende, at den beslutning i lighed med en lukning af erhvervet krævede lovhjemmel.

Bertelsens forklaring sejler.



Source link

Flere Artikler