Jens raser: – 225-timers reglen er løgn og bedrag


Advertisement

Kontanthjælp er ikke lavet, for at folk skal blive på den, skriver Ekstra Bladets socialrådgiver, Puk Sabber, og forklarer, hvad bør overveje

Har man fået beskåret sin kontanthjælp, fordi man ikke opfylder de skærpede arbejdskrav, kan man godt få retten til fuld hjælp igen. Det kræver dog, at man ’begynder forfra’ med at arbejde nye 225 timer. Foto: Shutterstock

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber – skriv til [email protected].

——— SPLIT ELEMENT ———

Hej Puk

Jeg er langtidsledig, og som følge af det er jeg blevet trukket 1000 kroner hver måned i min kontanthjælp. Kommunen har sagt, at når jeg har optjent mindst 225 timers arbejde uden løntilskud, ville jeg få de 1000 kroner mere hver måned i kontanthjælp.

Jeg har haft tre forskellige jobs – gennem vikarbureau – i alt cirka 290 timer, og jeg har fået løn udbetalt i juni og juli.

Nu er jeg så ledig igen og skal have min første kontanthjælp plus de 1000 kroner efter at have optjent de 225 timer. Denne udbetaling skulle ske sidste bankdag i august, men nu er det gået helt galt.

Kommunen siger, at jeg har tjent mere i juni og juli end kontanthjælpsloftet, så de penge vil blive modregnet i min første kontanthjælp. Det er 2500 kroner – så min første kontanthjælps udbetaling bliver på 6000 kroner!

Den der med, at det skal kunne betale sig at arbejde, er jo ikke sand. Og jeg er blevet fyldt med løgn om 225-timers .

Med venlig hilsen K.

Kære
Kontanthjælp er en ydelse, man får, hvis man ikke har andre muligheder for forsørgelse. Det betyder også, at så snart en borger på kontanthjælp har en lønindtægt, bliver den modregnet i kontanthjælpen.

I dit tilfælde har du tjent mere end det beløb, der er fastsat efter kontanthjælpsloftet – du har tjent mere end det beløb, der svarer til den maksimale kontanthjælp – og så går kommunen ind og modregner, så du får det, du ville havde fået, hvis du ’kun’ havde fået kontanthjælp.

Systemet havde jo håbet, at du ikke kom tilbage på kontanthjælp efter månederne i arbejde, man håbede, at du var blevet i job. På den måde kan kommunerne få skubbet flere væk fra kontanthjælpssystemet og ud i job. Det lykkes måske for nogle at blive på arbejdsmarkedet.

Jeg ved godt, at virkeligheden er en anden. Der er ofte en grund til, at man er på kontanthjælp
– for eksempel at man er syg og i virkeligheden slet ikke burde være på kontanthjælpsydelse år efter år.

Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup

Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup

225-timers er ikke en gulerod, der skal få folk i arbejde. Det er ikke meningen med reglen. Meningen er at få folk ud af systemet.

Du har måske taget dine timer for at komme ind i systemet igen og for at kunne få en fuld ydelse, og derfor kan man sige, at dét er guleroden: at man igen kan få fuld ydelse.

At du ender med at blive modregnet ud over de 225 timer er øv. Men der er ikke rigtig noget at gøre ved det.

Desværre er det sådan, at kontanthjælpen er det allernederste forsørgelsesgrundlag i systemet, og derfor skal man leve alt andet op, før man er berettiget – og det, man tjener ud over den maksimale kontanthjælp, modregnes krone for krone.

Jeg kan godt forstå din frustration, men kontanthjælpssystemet er ikke lavet, for at folk skal blive i det.

Hvis du år efter år bliver ved med at hænge fast, er det måske på tide, at du beder om hjælp til at blive visiteret videre til yderligere afklaring for eksempel gennem et ressourceforløb.

De bedste hilsner Puk

Som følge af coronapandemien blev 225-timers reglen suspenderet i to omgange: 9. marts-8. sep. 2020 og 1. nov. 2020-20. juni 2021.

Det betyder, at 12-måneders perioden, hvor de 225 timer optjenes, forlænges med de måneder, reglen var suspenderet. Timer fra suspensionsperioderne tælles med, når de 225 timer opgøres.

Hvis du har fået stoppet eller nedsat din kontanthjælp, fordi du ikke opfylder det skærpede arbejdskrav, kan du få ret til (fuld) hjælp igen, hvis du ’begynder forfra’ med at arbejde 225 timer.

Alle 225 arbejdstimer skal ligge efter det tidspunkt, hvor din hjælp blev stoppet eller nedsat. Du kan altså ikke overføre timer fra før, din hjælp blev stoppet eller nedsat.

Her kan du læse principafgørelsen om modregning af løn.

——— SPLIT ELEMENT ———



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide