– Jeg var meget irriteret


Samantha fra ‘Gift ved første blik’ vil planlægge parrets boligsituation i torsdagens afsnit, men Daniel vil ikke svare på hendes forslag, og det irriterer Samantha meget

Samantha. Foto: Snowman Productions/DR
Samantha. Foto: Snowman Productions/DR

Bryllupsrejsen er en tid, hvor de nygifte svæver på en lyserød sky langt væk fra hverdagens stress og jag.

Det er dog ikke tilfældet hos Daniel og Samantha fra ‘Gift ved første blik’. 

Parret skal nemlig planlægge, hvor de skal bo efter bryllupsrejsen, men de kommer ikke til enighed, og det er Samantha ikke tilfreds med.

– Jeg var meget irriteret, det skal ikke være nogen hemmelighed. Jeg var mere irriteret over, at samtalen ikke førte til noget, fordi jeg foreslog noget, men det kunne han ikke svare på. Så må han komme med et svar, og så må vi tage den derfra, siger Samantha og fortsætter:

– Når det er mit arbejde, det drejer sig om, kan jeg ikke bare vente til dagen inden og se, om der er et tog, der gør, at jeg kan komme på arbejde til tiden, fortæller den 29-årige fysoterapeut.

Samantha vil gerne snakke om, hvor de skal bo, men Daniel vil ikke tage stilling til det. Foto: Snowman Productions/DR
Samantha vil gerne snakke om, hvor de skal bo, men Daniel vil ikke tage stilling til det. Foto: Snowman Productions/DR

 

28-årige Daniel forklarer, at der er en grund til, han ikke kunne tage stilling til deres boligsituation på daværende tidspunkt.

– Det blev for meget for mig, at jeg også skulle tænke over det, fordi der i forvejen var mange indtryk. Derfor ville jeg gerne have, at vi skulle tage det lidt mere, som det kommer, siger han.

Udfordringerne kom til syne
Til Ekstra Bladet fortæller Samantha, at det nye afsnit viser lidt flere af de udfordringer, parret stod i, efter de blev gift ved første blik.

Det kneb nemlig også med fysisk berøring, som Samantha kunne tænke sig mere af i det nye afsnit.

– Han skulle tage om mig, holde mig i hånden og gøre noget for den fysiske kontakt, fortæller Samantha. Det er ikke noget, jeg har tænkt over, men i fraværet af det kunne jeg mærke, at det gør noget ved mig, at det ikke er på det niveau, som matcher mit behov.

‘Stille’ fremstilling
Når det så er sagt, forklarer Samantha, at klipningen af programmet også har gjort, at afstanden mellem hende og Daniel virker fremtrædende.

– Halvdelen af de episoder, hvor der er stilhed imellem os, er klippet sådan sammen. Sidste afsnit taler vi næsten ikke sammen på grund af den måde, det er blevet klippet sammen på.  

Daniel indrømmer, at han var mere tilbageholdende end hustruen i forhold til berøring.

– Jeg skulle lære hende mere at kende, for at det kunne ske, og jeg ville heller ikke overtræde nogen grænse så tidligt i processen.

I øjeblikket ruller en ny sæson af ‘Gift ved første blik’ over skærmen på DR, og her er alt langtfra, som det ser ud på skærmen. Kom med bag kameraet lige her.



Source link

Advertisement