– Jeg er Danmarks lykkeligste mand


Jakob Kjeldbjerg er meget lykkelig for at have skudt endnu en sæson af ‘Robinson Ekspeditionen’ på trods af pandemien

Jakob Kjeldbjerg glæder sig over igen at kunne præsentere ‘Robinson Ekspeditionen’

– Jeg er Danmarks lykkeligste mand!

– Tænk sig at have fået lov til at sætte ‘Robinson’-skibet i søen igen efter den her lange, triste og forfærdelige pandemi, udtaler Jakob Kjeldbjerg om den nye sæson af ‘Robinson Ekspeditionen’.

Glæden er ikke til at tage fejl af hos den 51-årige vært, der er spændt på at kunne præsentere 22 kamplystne deltagere i, hvad der kan betegnes som Danmarks hårdeste reality-program.

Det var svært
Intet har dog været, som det plejer, fortæller Jakob Kjeldbjerg til Ekstra Bladet.

– Vi har optaget programmet i Filippinerne i otte år, og normalt ville vi nok være taget tilbage dertil, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af covid-19, siger han.

I stedet har ‘Robinson Ekspeditionen’ taget turen vest på til Den Dominikanske Republik midt i det Caribiske Hav, og selvom naturen er meget smuk, har den ikke været nem at få styr på for deltagerne, griner ‘Robinson’-værten.

Levede i en boble
Men det var ikke den eneste udfordring, ifølge Jakob Kjeldbjerg:

– Corona gav en helt masse udfordringer produktionsmæssigt, og vi var nødt til at kreere en boble, som vi bevægede os indenfor, fordi vi selvfølgelig ikke skulle have corona i produktionen. Havde jeg fået det, så var vi bare blevet lagt ned.

– Produktionen består af 120-130 mennesker, og vi befandt os på et resort, som vi kun måtte forlade, når vi skulle køre hen til en konkurrence, ø-råd osv., forklarer værten og tilføjer:

– Derudover blev vi testet hver tredje dag. Der var så meget styr på det, som der nu kan være under en pandemi.

‘Robinson Ekspeditionen’ får premiere 6. september på TV3 og Viaplay.

Jakob Kjeldbjerg med familie. Foto: Mogens Flindt
Jakob Kjeldbjerg med familie. Foto: Mogens Flindt



Source link