Jagter små piger: Mystisk varevogn skaber frygt


Advertisement

Københavns Politi har en grå Volkswagen i kikkerten, efter bilen med ukendte mænd har skabt utryghed i Tingbjerg i hovedstadsområdet

Det er denne Volkswagen, der har skabt utryghed i Tingbjerg. Privatfoto

Københavns Politi er opmærksom på en grå varevogn i Tingbjerg i Københavnsområdet, efter varevognen med ukendte mænd har skabt utryghed i boligområdet.

Det beretter politikredsen over for Ekstra Bladet.

I en lokal Facebook-gruppe og senere på det sociale medie Instagram har der floreret et billede af en grå Volkswagen, hvor der efter sigende har siddet tre mænd i hen over weekenden.

Disse ukendte mænd har ifølge lokale borgere forsøgt at jagte yngre piger og kvinder i boligområdet. Der er ifølge borgerne tale om to episoder i weekenden, hvor piger og kvinder er blevet jagtet af de ukendte mænd.

Senest mandag morgen er den grå Volkswagen atter blevet set i boligområdet blandt de lokale borgere, der ifølge dem skaber utryghed. 

Københavns Politi fortæller til Ekstra Bladet, at man er bekendt med episoderne, og de opfordrer borgerne til at tage kontakt, hvis de ser lignende episoder.

– Vi er opmærksomme på Tingbjerg-beboernes beskrivelse af varevognen. Hvis nogen oplever lignende episoder, skal de kontakte politiet på 1-1-4 eller – hvis der er brug for akut hjælp – på 1-1-2, fortæller Carsten Reenberg, leder af Københavns Politi’s nærpoliti i området, og tilføjer:

– I hvert lokalområde i Københavns Politikreds er der desuden tilknyttet en nærbetjent kaldet ‘din betjent’, som er i tæt kontakt med lokalmiljøet. De kan kontaktes via politiets hjemmeside.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide