Hjem Underholdning Indrømmer: – Jeg skammede mig

Indrømmer: – Jeg skammede mig

af Extra Avisen


Man skulle tro, at Oliver Bjerrehuus let kunne strikke en fræk novelle sammen. Men sådan gik det langt fra

Indrømmer: – Jeg skammede mig
Oliver Bjerrehuus skammede sig over sin egen manglende fantasi, inden der kom hul på bylden. Foto: Per Lange

46-årige Oliver Bjerrehuus har oplevet mangt og meget i sit liv, men da kendissen blev udvalgt til at skrive en erotisk novelle til ‘Mandefantasier’ kom han på udebane.

Det fortalte han, da han dukkede op til bogreception på Elisa Lykkes ‘Fantasier’, hvor hun har samlet de kendte danskeres noveller i bogformat.

– Det var Elisa, der spurgte mig, og jeg sagde ja med det samme. Først tænkte jeg ‘fnis’, det er da morsomt. Men jeg hoppede med på vognen og sad i tre dage og skammede mig over, at jeg var så fantasiløs. Det var skide svært at finde en idé, siger Oliver Bjerrehuus.

Plat og pinlig
Selvom han kan virke flamboyant i medierne, hvor han fyrer den ene kække bemærkning af efter den anden, så gør han det for at skjule sit privatliv, fortæller han, og at skulle åbne op for sine inderste fantasier, fandt han grænseoverskridende.

– Jeg har altid råbt højt om ting, der ikke vedkom mig og i virkeligheden været lidt plat og pinlig, fordi jeg ikke har lyst til at gå ind og tale om mit privatliv. Når du er dreng og scorer tissekone, så kan de andre godt få lov at lugte til fingrene, hvis de er heldige. Men hvis det er en kæreste, så bliver det meget privat.

– Man sidder jo ikke og fortæller de andre drenge, hvordan ens kæreste knalder. Det gør man ikke, siger Oliver Bjerrehuus, der alligevel måtte lukke folk helt ind i sine erotiske tanker.

Glad og stolt
Da han sad med det endelige værk, var han da også både glad og stolt, fortæller han.

– Jeg kørte den lige, som jeg ville have den. Jeg skrev først 10 sider lort og følte, jeg var den dårligste til det. Men det fede er processen. Du går fra at føle dig talentløs og som en taber, man føler, det bliver dårligere og dårligere, inden der endelig går hul på den. Det var sådan, jeg havde det med min historie. Pludselig var den der.

En del af konceptet i de erotiske kendisnoveller er, at man ikke ved, hvem der har skrevet hvad. Det må være op til læserens fantasi at vurdere. Men Oliver Bjerrehuus giver alligevel et lille hint om, hvilken novelle der er hans.

– Man kan måske kende min historie, fordi man godt kan blive ‘bidt’ af den. Det er et lille hint, siger han med et smil.

Bøgerne om de kendtes frække fantasier har gået sin sejrsgang. Her kan du læse tre af de dampende historier i deres helhed og eksklusivt se de fotos, der følger med den kommende bogudgivelse



Source link

Flere Artikler