Hjem Verden Hustru i forsvar for Henriksen: – Styr jeres kæmpe egoer!

Hustru i forsvar for Henriksen: – Styr jeres kæmpe egoer!

af Extra Avisen


Martin Henriksens hustru sender en knap så kærlig hilsen til topfolkene i Dansk Folkepart

Martin Henriksens hustru, Lea Berg Henriksen, er træt af DF-toppen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Martin Henriksens hustru, Lea Berg Henriksen, er træt af DF-toppen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Martin Henriksens kone, Lea Berg Henriksen, har fået nok af DF-toppen.

‘Nu gider jeg ikke at tie stille mere ! Der er grænser for galskaben,’ skriver hun således i et opslag på sin Facebook-profil, hvor hun underskriver sig selv ‘Lokalformand, et træt DF-medlem og hustru’.

Styr jeres egoer!
I opslaget skriver Lea Berg Henriksen, at hun ikke har ønsket at sige noget tidligere for at give kandidaterne ro til at føre valgkamp, og fordi ‘det ikke skulle hedde sig at konen blander sig unødvendigt’.

Men nu er tiden altså inde, mener hun, og den får ikke for lidt.

‘jeg syntes at der er nogle topfolk der bør kigge ind ad, og se om de kan se sig selv i spejlet. De burde lære at styre deres kæmpe egoer !!!

Røffel til Pia
I opslaget, som også er delt af Dansk Folkeparti i Stevns, hvor hun er lokalformand, langer hun ud efter Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard kaldte ved årsmødet i DF Martin Henriksens tale for utilgivelig.

‘Martin har været loyal mod Pia Kjærsgaard, da hun var formand, og så sidder Pia og vender tommelfingeren nedad fordi hun er sur over at Martin siger det, som de fleste tænkende mennesker vel kan se er rigtigt,’ skriver hun.

Den tidligere formand sad under Martin Henriksens tale ved valget til hovedbestyrelsen på partiets.

Her henviser hun til situationen, hvor Pia Kjærsgaard under Martin Henriksens tale ved partiets landsmøde sad og vendte tommelfingeren ned og skar ansigt, mens Henriksen holdt tale på scenen.

En vittighed
Men kritikken stopper ikke der. Også Morten Messerschmidt og Kristian Thulesen Dahl får nogle ord med på vejen.

‘Martin har været loyal mod Kristian Thulesen Dahl, forsvaret ham, når Messerschmidt mfl. gang på gang har forsøgt at undergrave Kristian. Men så fyrer Kristian Martin fra sit arbejde midt i en valgkamp, fordi Pia, sikkert også Messerschmidt, igen blev sure. Hvem gør sådan noget?!’ skriver hun i opslaget.

Han blev kasseret som konsulent i partiet den 1. november.

Hun kalder det i samme ombæring ‘en joke’ at partitoppen i forbindelse med fyringen ønskede Martin Henriksen et godt kommunalvalg. Her blev han valgt ind i Stevns som den eneste DF’er.

Lea Berg Henriksen ønsker ikke at udtale sig yderligere om sagen.



Source link

Flere Artikler