Hjem 112 Hund aflivet af politiet midt på motorvej: ‘Det var ikke rart’

Hund aflivet af politiet midt på motorvej: ‘Det var ikke rart’

af Extra Avisen


Foran utallige bilister måtte en patrulje tirsdag formiddag med skud fra en tjenestepistol aflive en hund midt på Køge Bugt Motorvejen ved Karslunde.

Kort forinden var hunden blevet påkørt.

»Hunden var stukket af fra sit hjem i Ishøj, og dens ejer ledte efter den. Men inden den 60-årige ejer nåede at finde den, fik vi en melding om, at der var en hund løs på motorvejen,« oplyser Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Tilføjer så, at politiet modtog meldingen herom klokken 9.05 og snart satte kurs mod frakørsel 27 ved Greve Nord, hvor hunden var set.

Førend patruljen nåede frem, landede en ny melding dog hos politiet.

Hunden var blevet påkørt.

»På stedet kunne patruljen konstatere, at hunden led og havde pådraget sig alvorlige kvæstelser. Derfor tog man en beslutning om at aflive.«

»Simpelthen for at mindste dyrets lidelser,« lyder det videre fra kommunikationsmedarbejderen, der understreger, at det langt fra var en rar oplevelse at skulle aflive en hund midt på motorvejen.

Lige foran en masse mennesker, der midt i myldretiden holdt i kø som følge af episoden.

»Men sådan er den barske virkelighed desværre nogle gange.«

Hunden var iført halsbånd, og der gik derfor ikke længe, før politiet fik fat i dens ejer og overbragte den ærgerlige besked



Source link

Flere Artikler