Høje krav fra ejer: Michelin-stjerner skal genvindes


Lars Seier Christensen holder ambitionsniveauet højt for sine Michelin-restauranter, og det kommer bestemt med en pris

Rigmanden Lars Seier Christensen stiller høje krav til Michelin-restauranten Geranium, som han ejer hovedparten af.

‘De tre stjerner på Geranium skal genvindes hvert eneste år’.

Sådan skriver Lars Seir Christensen i en mail til Ekstra Bladet oven på mandag aftens uddeling af Michelin-stjerner.

Geranium har indtil nu været den eneste danske restaurant med tre Michel-stjerner, hvor gourmet-restauranten Noma omsider blev tildelt det maksimale antal stjerner.

Lars Seier Christensen ejer også størstedelen af restauranten Alchemist, der beholdt sine to Michelin-stjerner. Selvom han er ikke er skuffet over, at den to-stjernede restaurant strøg helt til tops, har han forventninger til det.

‘Jeg tror bestemt, at Alchemist har en chance for en dag at få tre stjerner, men det kræver nok et par års arbejde mere’, skriver Lars Seier Christensen.

Høje forventninger kommer med en pris
Lars Seier Christensen investerede i de to eksklusive restauranter, efter han solgte Saxo Bank til et milliardbeløb.

Han har siden fundet af, at det koster kassen at holde hånden under Michelin-stjernerne. Lars Seier Christensen havde i februar sidste år skudt 86 millioner kroner ind i Alchemist alene.

Hans restauranter beholder stjernerne ovenpå et år, hvor verdens spisesteder har været hårdt ramt af corona-nedlukninger. Rigmanden lægger da heller ikke skjul på, at han har været tvunget til at sende økonomisk nødhjælp afsted:

‘Det er ikke gratis, når man ikke har åbent. Jeg har ikke helt overblik over, hvad det løber op i, men det er en del millioner’ skriver rigmanden.



Source link

Advertisement