Højbjerg jubler: – Fuldstændig sindssygt


Advertisement

Tottenham-stjernen, der blev oversprøjtet med øl, var en utroligt glad mand, efter at VM-billetten kom i hus

Danmark har været helt suveræn i VM-kvalifikationen.

Efter otte kampe og otte sejre med en målscore på 27-0 er Danmark klar til VM.

En af holdets bærende profiler satte ord på triumfen og den vilde kulisse i Parken efter kampen.

– Man kan kun drømme om det her. Det er helt vildt jo. Prøv at kigge dig omkring. Det er et kvarter siden, kampen sluttede. Folk står her endnu, og de synger højere, end de gjorde for to timer siden, siger Pierre-Emile Højbjerg til Kanal 5.

– Det, der foregår, er fuldstændig sindssygt. Jeg kigger over det hele, og der er fyldt med mennesker. Det er kæmpestort for mig, det er kæmpestort for holdet, for dansk fodbold og for hele Danmark.

Simon Kjær fik sendt øl i Højbjergs retning, da midtbanemanden var ved at blive interviewet. Foto: Tariq Mikkel Khan

 

Kasper Schmeichel, der endnu ikke har lukket mål ind i kvalifikationen, roste holdet efter sejren.

– Jeg har haft tre redninger i kvalifikationen. Jeg spiller på et formidabelt hold. Det er så velorganiseret. Trænerstaben, teamet. Det er helt ubeskriveligt, siger landsholdsmålmanden.

Med 1-0-sejren over Østrig tager Danmark førstepladsen i gruppen og har derfor sikret sig en plads ved VM i Qatar næste år.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide