Højbjerg: – Fantastiske fans forpligter


Advertisement

Den store opbakning fra de danske roligans betyder, at landsholdsspillerne vil yde deres ypperste, mener Pierre-Emile Højbjerg

Highlights: Sprudlende Danmark tromlede Israel med fem mål, clean sheet og slutrundestemning

Det danske landshold oplever for tiden en enorm popularitet.

Det fantastiske EM i sommer lagde en bund, og VM-kvalifikationens seneste tre kampe har sat en tyk streg under, at kærligheden til holdet og præstationerne går hånd i hånd.

En speciel følelse for 50 kamps jubilar Pierre-Emile Højbjerg:

– For en Østerbro-dreng, der har løbet op og ned af Parken og spillet på Østerbro Stadion i Skjold, der er det noget specielt.

– Mine første fodbold-skridt gik jeg ovre i Fælledparken på Bane 7, hvor der ikke er net i målene. Vi skulle lære bananskuddet der.

– Siden da, når man har cyklet hjem fra fodbold, når Parken har skullet danne ramme om landskampe, så har jeg hele tiden været omkring det. Og så når man selv lige pludselig er centrum, så skaber det nogle følelser og noget glæde, som man ikke finder ret ofte i fodboldkarrieren

– Det er bare en fornøjelse at være en del af, sagde den danske midtbaneslider på pressemødet.

Pierre-Emile Højbjerg lover de danske fans, at landsholdet vil blive ved med at kæmpe for dem. Foto: Lars Poulsen
Pierre-Emile Højbjerg lover de danske fans, at landsholdet vil blive ved med at kæmpe for dem. Foto: Lars Poulsen

Han er dog helt klar over, at det ikke bare betyder, at spillerne kan læne sig tilbage og nyde folkets hyldest.

– Det forpligter at være dygtig. Det forpligter at repræsentere disse fantastiske fans. Det bliver vi ved med at prøve at gøre på bedste vis og give, hvad vi har.

– I fodbold kan du aldrig love sejre og champagne, men du kan love, at vi viser alt, hvad vi har med trøjen på. Og det vil vi fortsætte med, siger Tottenham-spilleren.

Næste gang Højbjerg og alle de andre igen får mulighed for at vise sig frem over for et hjemmepublikum er mod Østrig 12. oktober. Tre dage inden går turen til Moldova – to kampe, der endegyldigt kan sikre danskerne billetten til VM i Qatar 2022.



Source link

- Advertisement -