Hjulmand hylder stor profil: Han spiller aldrig skuespil

- Thomas er en krig, der hviler i sig selv, mener Kasper Hjulmand. Foto: Lars Poulsen.


– Thomas Delaney er en viljestærk kriger og en fantastisk personlighed, siger Kasper Hjulmand

Det var ham, der organiserede en ring af holdkammerater i Parken, da Christian Eriksen kollapsede mod Finland.

Det var også ham, der som den første kom hen til Pierre Emile Højbjerg, da han faldt på knæ og hulkede efter EM­-semifinalen var sikret.

Thomas Delaney er på mange allerede en slags anfører, selv om det formelt er Simon Kjær, der bærer anførerbindet, når Danmark spiller på banen.

29-årige Thomas Delaney er på mange måder trådt i karakter ved dette EM. Og det er i sandhed noget som landstræner Kasper Hjulmand har bemærket.

- Thomas er en krig, der hviler i sig selv, mener Kasper Hjulmand. Foto: Lars Poulsen.
– Thomas er en krig, der hviler i sig selv, mener Kasper Hjulmand. Foto: Lars Poulsen.

– Thomas er en stor personlighed. Han hviler altid i sig selv, og han spiller aldrig skuespil. Aldrig.

– Han er en viljestærk kriger, der ikke kunne finde på at gøre noget for at se smart ud. Det sætter jeg stor pris på, siger Kasper Hjulmand.

Selv om Delaney kom ind i EM-truppen med lidt mindre spilletid end flere af holdkammeraterne, så har det måske været en fordel i løbet af de seks uger, hvor landsholdstruppen nu har været samlet.

Han har med sit enorme engagement og store lederskab centralt på banen haft en afgørende rolle sammen med Pierre-Emile Højbjerg, der også har løftet sit spil betragtligt.

Kasper Hjulmand instruerer Thomas Delaney og Pierre-Emile Højbjerg, der har spillet en afgørende rolle for den danske EM-succes under slutrunden. Foto: Lars Poulsen.
Kasper Hjulmand instruerer Thomas Delaney og Pierre-Emile Højbjerg, der har spillet en afgørende rolle for den danske EM-succes under slutrunden. Foto: Lars Poulsen.

– Thomas er en anførertype af natur. Han forstår værdierne af at være kaptajn. Det så vi i FCK og har set i enkelte tilfælde i Dortmund, påpeger Kasper Hjulmand.

– Han dækker meget store områder på banen. Da vi sidste efterår prøvede Robert Skov som venstre back, dækkede Delaney af, når han gik med frem.

– Her og nu ser vi det samme under EM, hvor Delaneys store arbejdsradius er med til at give Joakim Mæhle frihed til at løbe med frem på banen.

– Det kræver meget at spille med en to mands midtbane, men med typer som Pierre-Emile og Thomas har vi to løbestærke og frem for alt dynamiske spillere, som også er med til at gøre os taktisk fleksible, påpeger Kasper Hjulmand.



Source link