Historisk: Transkvinde pryder forsiden

Leyna Bloom fotograferet i 2019. Foto: Ritzau Scanpix


For første gang har badetøjsudgaven af magasinet Sports Illustrated en transkvinde på forsiden

Leyna Bloom fotograferet i 2019. Foto: Ritzau Scanpix
Leyna Bloom fotograferet i 2019. Foto: Ritzau Scanpix

Den amerikanske model Leyna Bloom pryder forsiden på juli måneds badetøjsudgave af magasinet Sports Illustrated, og hendes optræden er ganske særlig.

Det er nemlig første gang nogensinde, at magasinet har en transkvinde på forsiden. Samtidig er det første gang, at en transkvinde med en anden hudfarve end hvid optræder i magasinet.

Leyna Bloom, der foruden jobbet som model også gør sig som skuespiller og danser, har selv delt forsiden på Instagram. Her kommer hun også med flere betragtninger om det historiske øjeblik.

‘Dette øjeblik er med til at hele en masse smerte i verden. Vi fortjener dette øjeblik; vi har ventet i millioner af år på at vise os som overlevere og blive set som fuldstændige og vidunderlige mennesker’, skriver hun.

Også personligt er det en stor oplevelse for Leyna Bloom at være på forsiden.

‘Jeg er så glad, beæret og ydmyg over at være den første transkvinde, som kaster glans over forsiden på Sports Illustrated’, skriver hun og takker holdet bag udgaven for at anerkende vigtigheden af repræsentation.

Tre udgaver af badetøjsudgaven af Sports Illustrated er netop udkommet. På de to andre er det henholdsvis rapper Meghan Thee Stallion og tennisspiller Naomi Osaka, der optræder på forsiden.

Se billederne herunder:



Source link