Hjem Verden Historisk kro sat til salg

Historisk kro sat til salg

af Extra Avisen


Den historiske Bov Kro i Sønderjylland kan blive din for små syv millioner kroner

Parret Bjartur Petursson og Ragga Jonsdottir foran den historiske kro, som de nu har valgt at sætte til salg. Arkivfoto: Timo Battefeld/Ritzau Scanpix

Parret Bjartur Petursson og Ragga Jonsdottir foran den historiske kro, som de nu har valgt at sætte til salg. Arkivfoto: Timo Battefeld/Ritzau Scanpix

Efter 13 år skal det være slut med at drive Bov Kro for værtsparret Ragga Jonsdottir og Bjartur Petursson.

De har valgt at sætte kroen til salg, der er en Danmarks ældste kongeligt privilegerede kroer, skriver JydskeVestkysten.

Kroen har en over 500 år lang historie bag sig, men ægteparret er færdige med at forpagte, da de vil rykke tættere på deres børn.

– Vores tre børn bor i Midtjylland og Odense, og rent arbejdsmæssigt har vi da en del planer på listen. Det spiller dog en stor rolle, hvor lang tid det tager at sælge kroen.

– Hvis det tager fem år, har vi måske helt andre planer til den tid, men det bliver ikke som lønmodtagere og sandsynligvis i branchen, siger Bjartur Petursson til JydskeVestkysten.

Værtsparret vil fortsætte med at drive kroen, der ligger få kilometer fra den dansk-tyske grænse, indtil en køber melder sig på banen.

Privatbolig og restaurant
Kroen er sat til salg på restaurantsalg.dk, hvor prisen er oplyst til 6.990.000 kroner.

Med i prisen følger en historisk kro med moderne værelser, krostue, restaurant og festsal, fremgår det af restaurantsalg.dk. Af samme hjemmeside fremgår det, at kroen og værelserne har en høj belægning, stabil omsætning og fine tal på brundlinjen.

Derudover indgår en gennemrenoveret privatbolig i prisen.

En detalje er, at kroen brændte ned i 1847, men efter genforeningen i 1920 kom kroen på ret køl, og ifølge JydskeVestkysten var det områdets foretrukne forsamlingshus og kultursted.

De kongeligt priviligerede kroer blev i sin tid indført for at sikre, at der var spise- og overnatningssteder langs centrale ruter i Danmark, så rejsende havde steder at opholde sig. Indtil 1912 var kongeligt priviligerede kroer kun for rejsende og ikke for de lokale i de landsbyer, hvor kroerne lå, skriver kongekronekroer.dk.

Kroerne havde særlige privilegier, der blandt andet betød, at de måtte brænde brændevin og brygge øl til mere end eget forbrug.



Source link

Flere Artikler