Historisk billede: Sidste soldat forlader Kabul


Advertisement

Den amerikanske har forladt Afghanistan. Efterfølgende holdt Taliban pressemøde i lufthavnen i Kabul

30. august klokken 15.29 forlod den amerikanske Afghanistan efter næsten 20 års tilstedeværelse fra USA.

USA’s exit fra Afghanistan er ‘en lærestreg for verden’.

Sådan lyder det fra Talibans talsmand, Zabihullah Mujahid, på et pressemøde i Kabuls lufthavn tirsdag morgen dansk tid.

Det sker, få timer efter den sidste amerikanske – generalmajor Chris Donahue – forlod Afghanistan. Det skete efter knap 20 års krig, som blev indledt i kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001 i USA.

Donahue forlod Kabul med et amerikansk C-17-transportfly, som lettede fra Hamid Karzai International Airport klokken 23.59 mandag lokal tid.

Generalmajor Chris Donahue blev den sidste amerikanske soldat, der forlod Afghanistan efter næsten 20 års krig. Foto: US Army/Ritzau Scanpix

Generalmajor Chris Donahue blev den sidste amerikanske soldat, der forlod Afghanistan efter næsten 20 års krig. Foto: US Army/Ritzau Scanpix

Fejrede med skudsalver
Den islamistiske bevægelse har efterfølgende fejret USA’s exit med jubel og skudsalver, og under pressemødet tirsdag morgen sendte de en stikpille afsted til vesten.

Taliban-talsmanden fastslog blandt andet, at USA’s nederlag bør være ‘en stor lærestreg for andre indtrængende fjender og for vores fremtidige generationer’.

– Det er også en lærestreg for verden, sagde Zabihullah Mujahid.

Ønsker bedre relationer til vesten
Samtidig åbnede han dog for et bedre forhold mellem Taliban og den vestlige verden.

– Vi ønsker relationer til USA og resten af verden. Vi er åbne for gode diplomatiske relationer til alle, lød det fra Mujahid, som samtidig lykønskede Afghanistan:

– Tillykke til Afghanistan. Denne sejr tilhører os alle.

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for landets nye styre.

Taliban har selv lovet et mere åbent styre med bedre forhold for eksempelvis kvinder, men både ngo’er og andre iagttagere er skeptiske – og lokale afghanere frygter en gentagelse af den brutalitet, som prægede Talibans seneste regeringsperiode.

Ikke alle civile slap ud
De sidste 24 timer før den sidste amerikanske soldat forlod Afghanistan, blev omkring 1000-1500 afghanere evakueret af amerikanske fly. Det bringer det endelige tal af civile evakueringer på 123.000 mennesker, skriver Ritzau.

Men det var ikke alle, der nåede ud. Ifølge lederen af USA’s militære centralkommando, general Kenneth F. McKenzieMcKenzie, ville man kunne få alle dem, der ifølge USA burde evakueres, ud af landet, hvis Taliban havde givet amerikanerne 10 dage mere.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide