Her er han


Advertisement

Espen Andersen Bråthen har erkendt, at han stod bag drabene på fem personer onsdag

Privatfoto

Det er den danske statsborger Espen Andersen Bråthen, der er sigtet for – og har indrømmet – at have dræbt fem mennesker i Kongsberg onsdag aften.

Det bekræfter flere kilder over for Ekstra Bladet.

Norske medier – deriblandt VG – har samtidig fået bekræftet, at Espen Andersen Bråthen er manden på billedet.

Manden er dansk statsborger, men kan ikke findes i CPR. Han skal være født i Norge og ikke have nærmere tilknytning til Danmark. Det er mange år siden, at hans mor flyttede til Norge.

Artiklen fortsætter efter videoen …

I en video, som i 2017 blev lagt ud på internettet erklærer Espen Andersen Bråthen sig angiveligt muslim, og han kommer også med en advarsel.

– Hej. Jeg er budbringer. Jeg kommer med en advarsel. Er det virkelig det her, I vil. Og til alle, som har lyst til at at gøre op med sig selv, så er tiden inde. Vær vidne til, at jeg er muslim.

Ekstra Bladet talte tidligere torsdag med et nært familiemedlem, som fortalte, at manden er psykisk ustabil.

– Vi er selvfølgelig alle sammen meget rystede over og kede af, hvad der er sket og kan ikke forstå, hvordan og hvor han har lært at skyde med bue og pile, siger kilden, som er dansk og bosat i Danmark.

– Det sidste, jeg hørte, var, at han havde været hjemme med en pose, og at hans mor måtte løbe hjemmefra, fordi han havde en sabel i en pose, tilføjer manden, som også bekræfter, at den nu drabssigtede mand har boet hele sit liv i Norge.

Hans mor er dansk, og faderen er norsk, men han har altså ifølge norsk politi bevaret sit danske statsborgerskab.

Sidste år fik den 37-årige et tilhold og blev forbudt at opsøge sine forældre, fordi han havde truet med at slå dem ihjel.

Den nærmeste familie har været i jævnlig kontakt med politiet og også forsøgt at råbe andre myndigheder omkring manden op.

– Men han har jo bare gået og passet sig selv. Forældrene har ikke kunnet passe ham og bad derfor politiet om hjælp. Hvad stiller man op med mennesker, der er psykisk syge, spørger det danske familiemedlem.

Danskeren har ifølge politiet erkendt de faktiske forhold, men ikke taget stilling til den formelle sigtelse om drab.

Anklager Ann Irén Svane Mathiassen bekræfter over for NRK, at den 37-årige skal vurderes af retspsykiatere. Det er ikke usædvanligt i alvorlige sager.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide