Hjem Underholdning Helt ude af den: Fik blackout midt på scenen

Helt ude af den: Fik blackout midt på scenen

af Extra Avisen


Jimilian Ismaili kunne pludseligt ikke huske et af trinene til den argentinske tango

Jimilian var meget nervøs, allerede inden parret skulle danse den sidste dans. Foto: Tariq Mikkel Khan
Jimilian var meget nervøs, allerede inden parret skulle danse den sidste dans. Foto: Tariq Mikkel Khan

Det var et kortvarigt blackout, som gjorde, at der var fejl i Jimilian og Asta Björks argentinske tango.

Da Ekstra Bladet møder danseparret efter fredagens ‘Vild med dans’-semifinale, fortæller de, hvorfor det gik galt.

– Jeg kunne bare ikke huske et af trinene, og så begyndte jeg at tænke over, hvad er det næste trin, og så var jeg bare helt ude af den, forklarer Jimilian.

Mega, mega, mega nervøs
Men allerede inden parret gik på scenen, havde Asta Björk bemærket, at der var noget, som ikke stemte.

– Lige inden vi gik ind til den argentinske tango, kunne jeg godt se, at der var et eller andet. Du var lidt mærkelig i forhold til, hvad du plejer, siger Asta Björk henvendt til sin dansepartner.

Og det giver Jimilian hende ret i.

– Jeg plejer altid at være mega, mega, mega nervøs, inden jeg går på. Jeg kan ikke forklare dig, hvor nervøs jeg er. Men når jeg går på, så sker der noget. Så er jeg ikke nervøs mere, jeg er bare til stede, siger han og fortsætter:

– Men lige med den argentinske tango så var jeg bare ikke til stede. Det var som om, det aldrig kom frem.

– Der var også en finaleplads på spil. Der var lidt ekstra, tilføjer Asta Björk.

Artiklen fortsætter under billedet …

På trods af det lille koks gik Jimilian og Asta Björk videre til 'Vild med dans'-finalen næste fredag. Foto: Tariq Mikkel Khan
På trods af det lille koks gik Jimilian og Asta Björk videre til ‘Vild med dans’-finalen næste fredag. Foto: Tariq Mikkel Khan

 

Da parret trådte af dansegulvet var det tydeligt at se på Jimilian, at han var påvirket af situationen, og det skabte også bekymring hos dansepartneren. 

– Jeg tror bare, jeg blev lidt rystet, for jeg har aldrig set Jimi sådan, så jeg var lidt bange for, at han ikke var okay, fortæller Asta Björk.

Ærgrer sig
Efter aftenens udsendelse ærgrer det Jimilian, at deres sidste dans ikke sad lige i skabet.

– Jeg vil bare rigtig gerne vise folk den her argentinske tango, fordi vi havde virkelig lavet en fed en, siger han og tilføjer:

– Men vi kom igennem den, og Asta var der med mig, og hun sagde ‘hey Jimi, det skal nok gå’.

I sidste ende var det lille koks under den argentinske tango dog ikke noget, som satte en stopper for parret, der strøg videre til næste uges finale.



Source link

Flere Artikler