Helt amok i fjerde halvleg

Stine Bramsen fra Alphabeat. Foto: Per Lange


Alphabeat reddede aftenen på nordjysk festival, hvor publikum gik bananas i plørefuld danserus 

Stine Bramsen fra Alphabeat. Foto: Per Lange
Stine Bramsen fra Alphabeat. Foto: Per Lange

Efter landsholdets sejr sørgede Simon Kvamms ellers herligt gakkede band Hugorm for at ødelægge feststemningen på Lyden af Nibe.

Mange gik i baren. Nogle gik hjem. Det gik slet ikke.

Så snart Alphabeat ramte scenen lidt over klokken 22 kravlede festivalfolket dog frem fra bag loungeområdets langborde, og så var der ellers dømt bindegalt party i fjerde halvleg.

En kåd gut kravlede sågar op i en af teltets bærende stolper under ’I Don’t Know What’s Cool Anymore’. Han blev budt velkommen ned af nogle sammenbidte sikkerhedsvagter.

Kollektivt mistede forsamlingen også jordforbindelsen, mens Alphabeat svævede gennem deres repertoire på en eufori af nordjysk jubelbegejstring trods et lidt rustent samspil i begyndelsen.

Der blev skrålet, skålet og danset helt igennem til ’Boyfriend’, ’The Spell’, ’Fascination’ og ’10.000 Nights of Thunder’, mens jydernes højaktuelle fodboldsang, ’Danmarks Dynamite’, naturligvis fik forsamlingen til at eksplodere som ekstranummer.

Stor kunst laver Alphabeat ikke, men de er Aqua for viderekomne, og det er altså en kunst at vende et truende nederlag til en sikker sejr.

Danmark gik videre. Alphabeat gik på scenen. Nibe gik amok.

Publikum på udsolgte Lyden af Nibe sørgede for at få godt med væske inden storkampen. Video: Per Lange



Source link