Hele Danmarks darling: – Skal spise lidt mere usundt


Advertisement

Mikkel Damsgaard har forsøgt at tage på ved at spise usund mad

Idrætsstjerner spiser ofte sund mad for at præstere på topplan. Cristiano Ronaldo har da også flere gange fortalt, hvor sundt han spiser.

For Mikkel Damsgaards vedkommende er det dog ikke kun sund kost, der er blevet indtaget.

Den spinkle tekniker, der brød igennem på landsholdet under EM, har haft svært ved at tage på. Han fortæller, hvad han har gjort for at få flere kilo på den talentfulde krop.

– Spise mere usund mad, har jeg fået at vide. Spise lidt mere slik og sådan nogle ting, fordi jeg spiser nok ikke nok mad, så jeg skal spise lidt mere usundt nogle gange, siger landsholdsstjernen til Discovery.

Se hele interviewet i klippet øverst, hvor Damsgaard fortæller, hvad han godt kan lide at spise. Han bliver også spurgt ind til mange andre emner.

Fire mål i 12 kampe er det indtil videre blevet til for Damsgaard på landsholdet. Her har netop braget et frispark ind mod England i EM-semifinalen. Foto: Lars Poulsen

 

Mikkel Damsgaard forklarer også, at han også godt kan lide Faxe Kondi, men da det ikke bliver solgt i Italien, drikker Sampdoria-spilleren i stedet Powerade.

Den 21-årige landsholdsspiller er med stor sandsynlighed med fra start, når Danmark tirsdag aften møder Østrig klokken 20.45.

Med en sejr sikrer Danmark sig en billet til VM-slutrunden næste år i Qatar.

Real Madrid-stjerne roser det danske landshold – læs mere her.

Hvor meget tjener de danske landsholdsstjerner? Bliv klogere her (+)



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide