Hashtag breder sig som en løbeild: #dajegsagdefra


Twitter koger lige nu over med opslag, hvor primært kvinder under hashtagget #dajegsagdefra fortæller om ubehagelige oplevelser, de har haft, da de sagde fra

Har du haft en eller flere ubehagelige oplevelser, da du sagde fra, og vil du stå frem med det i Ekstra Bladet? Kontakt journalisterne her.

‘#dajegsagdefra fik jeg taget halsgreb og blev voldtaget.’

Sådan lyder et af utallige opslag på Twitter, hvor særligt kvinder lige nu deler oplevelser, de har haft, da de sagde fra over for blandt andet overgreb og krænkelser.

Overfaldet da hun sagde fra
Natten til mandag blev en 15-årig pige overfaldet af en mand, som ifølge pigen havde fløjtet efter hende og hendes tre veninder, da de var på vej hjem fra en fest og var på vej mod en tankstation i Espergærde.

Hun sagde ifølge sin families udlægning af sagen fra og fortalte ham, at hun og veninderne kun var 15 år gamle og ikke brød sig om, at han fløjtede efter hende.

Også denne sag har flere delt med hashtagget #dajegsagdefra.

Ekstra Bladet har talt med den 15-årige piges bonusfar og har ligeledes bragt en video af en del af overfaldet, som du kan se her.

Hør bonusfaderens tanker om sagen her.

Ikke altid nok at sige fra
Komikeren Brian Mørk skrev i begyndelsen af juli et opslag på Twitter, som skabte stor røre, og som mange kvinder henviser til med hashtagget.

Han skrev det omdiskuterede opslag, i forbindelse med at flere kvinder stod frem med anklager mod politikeren Naser Khader, og skrev, at kvinder ikke altid siger fra over for mænd.

‘De sidder bare og tager imod og lader idioten tro, at det er ok at være klam. Kan vi træne vores døtre i at være mere klare i spyttet?’ skrev han blandt andet.

Men for mange på det sociale medie har episoden med den 15-årige pige understreget, at det ikke altid er helt ufarligt at gøre.



Source link