Hareide undskylder pride-kommentar: – En fejl fra min side

Åge Hareide var dansk landstræner fra 2016 til 2020. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix


Åge Hareide beklager, at han kaldte pride for propaganda, men langer samtidig ud efter medierne Adresseavisen og Nidaros for at manipulere med hans ord

Regnbueflaget blev hejst på taget af Politikens Hus onsdag eftermiddag i protest mod UEFA.

Den tidligere danske landstræner Åge Hareide beklager nu, at han brugte udtrykket propaganda om pride-bevægelsen i et interview med den norske avis Adresseavisen.

Det siger han til VG.

– Det var en fejl fra min side at kalde det propaganda, og det undskylder jeg. Selve bevægelsen er rigtig god. Det var ikke meningen med interviewet, siger Hareide til VG.

Hareide kom i modvind, efter han sagde følgende til Adresseavisen:

– Man bør holde idrætten og fodbolden helt fri for politik og propagandasager, som pride (fokus på LGBTQ+-rettigheder, red.) er. Pride er på mange måder propaganda for, at folk skal være glade for hinanden, lød det med henvisning til debatten om, hvorvidt UEFA burde tillade regnbuefarver på EM-stadioner.

Åge Hareide var dansk landstræner fra 2016 til 2020. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Åge Hareide var dansk landstræner fra 2016 til 2020. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

 

En kommentar han efterfølgende har forklaret over for VG.

– Det stemmer ikke helt overens med det, som var intentionen med sagen, som var at belyse, hvad vi skal bruge idrætten til. Pride blev trukket ind, fordi jeg sagde, at UEFA var stærkt i tvivl om en henvendelse i forhold til at give en bevægelse opmærksomhed. En bevægelse, som jeg sagde er positiv. Der er ingen retningslinier for, hvad vi kan bruge fodbolden til i dag, siger Hareide.

Åge Hareide tager dog ikke hele skylden på sig og er utilfreds med, at Adresseavisen og mediet Nidaros ifølge hans udsagn ‘trak pride ind i hans udtalelser’.

– Det ser ud som om, jeg er modstander af pride-bevægelsen, og det stemmer overhovedet ikke. Jeg ønskede kun at rejse spørgsmålet om, hvad fodbolden skal bruges til, siger han.

Åge Hareides udtalelser skabte hurtigt og forargelse og blev blandt andet kommenteret af Norges kultur- og ligestillingsminister, Abid Raja, der krævede en undskyldning.

– I så fald skal jeg undskylde for den overskrift, som Adresseavisen har lavet. Det giver overhovedet ingen mening at gå imod Pride. Jeg støtter det, de står for, siger Hareide.

Hareide var landstræner for Danmark fra 2016-2020 og er i dag cheftræner i den norske storklub Rosenborg.



Source link