Har solgt ud: Bor hos venner

Når Susan Astani Kjær ikke bruger til på studier og arbejde, så har vil hun nu lære fransk. Det begyndte hun på sidste år, men da corona slog til, lukkede alting ned og også fransktimerne. Foto: Henning Hjorth


Christian Kjær og Susan Astani er glade for at have gode venner, de kan overnatte hos, når de er i københavnsområdet

Når Susan Astani Kjær ikke bruger til på studier og arbejde, så har vil hun nu lære fransk. Det begyndte hun på sidste år, men da corona slog til, lukkede alting ned og også fransktimerne. Foto: Henning Hjorth
Når Susan Astani Kjær ikke bruger til på studier og arbejde, så har vil hun nu lære fransk. Det begyndte hun på sidste år, men da corona slog til, lukkede alting ned og også fransktimerne. Foto: Henning Hjorth

Ægteparret Christian Kjær og Susan Astani Kjær har siden 2019 solgt ud af deres tilknytning til Danmark.

Seneste træk har været salget af ejendommen Sandbjerggaard.

Christian Kjær fik nemlig i 2019 frataget sit ridderkors samt titlerne som kammerherre og hofjægermester.

Det skete i kølvandet på, at han blev kendt skyldig i at have påkørt en såkaldt trafikofficial i sommeren 2018. Dommen fik ham til at melde ud, at han ønskede at forlade Rudersdal Kommune.

Parret har dog stadig en vis tilknytning til Danmark. De har stadig et et sommerhus i Jylland, som Susan Astani betegner deres store landejendom som. Susan Astani selv desuden er ved at uddanne sig til speciallæge i almen medicin og agter at fortsætte med at arbejde i Danmark, selvom familien har bopæl i Schweiz.

Bor hos veninde på Amager
Men hvor bor familien, når de så er i Danmark?

Det forklarer Susan Astani til Ekstra Bladet.

– Vi bor i vores sommerhus i Jylland, når vi er i Danmark på ferie. Men når jeg arbejder, så bor jeg hos min veninde på Amager Strand, siger Susan Astani med et smil.

Fuldt hus
Det må siges, at der er fuldt hus i lejligheden på Amager Strand, for det er ikke kun Susan, der bor der.

– Lige nu er min mor også på besøg, så hun er også flyttet ind hos min veninde, fortæller hun.

Susan Astani arbejder lige nu fuldtid og er i gang med at afslutte sin uddannelse som speciallæge. Det er dermed ikke kun et par dage, hun bor hos sin veninde.

– Jeg har boet hos min veninde i halvanden måned, og Alexander (Christian Kjær og Susan Astanis fælles søn, red.) har fået nye venner i naboområdet, så det går faktisk rigtig godt, griner hun.

Mest i Jylland
Det er dog ikke hele familien, som den gode veninde skal give husly.

– Christian er hovedsageligt i Jylland. Og når han er i Jylland, så tager han vores personale med. Når jeg er på arbejde hver dag, så har jeg ikke behov for særlig meget hjælp. Det er mere for børnene og Christian, fortæller hun om, hvordan de får deres hverdag til at hænge sammen.

– Lige nu er vi faktisk begge to i sommerhus hver for sig. Christian er hos en ven i Hornbæk, mens jeg er i Gilleleje lige nu. Når vi kommer hjem, skal vi også have tid til vores venner. Christian og Alexander var til en herreaften i går, mens jeg var til en pigeaften. Så vi hygger os, fortæller hun.

Sagen, der har fået kongehuset til at degradere Christian Kjær efter de mange årtiers venskab, udspillede sig sommeren 2018.

Christian Kjær trillede en lørdag morgen mod bageren i konens blå Tesla for at købe rundstykker og kanelsnegle til sig selv og familien.

På vej mod bageren passerede han skilte, der forbød kørsel i bil ved T-krydset længere fremme, fordi områdets lokale cykelløb blev afholdt denne dag.

Ved krydset nærmede Christian Kjær sig to trafikofficials, der med bemyndigelse fra politiet råbte og brugte fagter for at få ham til at bakke, inden han kørte ind på løbsruten.

I retten fandt man det bevist, at Christian Kjær ved mødet overfusede de to trafikofficials og ramte en af dem med Teslaen med lav fart.

Christian Kjær i marts blev dømt i byretten for i sin bil at have ramt en trafikofficial med lav fart i Hørsholm nær sit hjem.

Retten i Lyngby straffede den nu tidligere kammerherre med en betinget fængselsdom på 30 dage, ligesom retten fratog ham kørekortet i et år og tildelte en bøde på 10.000 kroner.

Christian Kjær erklærede sig uskyldig og anklagede samtidig den ene trafikofficial for at have slået ham, men ankede dog ikke sagen.




Source link