Hans Pilgaard om Nørrebro Pride: ‘Jeg er rystet’


Advertisement

Forpersonen for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, forsvarer retten til at holde privatfester, hvor hvide og heteroseksuelle ikke er inviteret. Det har fået tv-vært Hans Pilgaard til tasterne.

‘Det er jo racisme og ekskluderende at udelukke mennesker på grund af seksualitet eller hudfarve,’ skriver han på Facebook.

Onsdag tørnede de to sammen i en ophedet diskussion på det sociale medie.

Forhistorien er den lukkede fest, som Nørrebro Pride lørdag afholdt i anledning af åbningen af Priden i København.

Til festen, der blev kaldt en ‘QTIBIPOC’ separatistisk begivenhed, var de inviterede enten queer, trans, intersex, sorte, oprindelige og/eller farvede mennesker. Til gengæld havde arrangørerne på forhånd meddelt, at hvide og heteroseksuelle ikke ville blive lukket ind.

Tv-vært Hans Pilgaard er intet mindre end rystet. Både over festen, men især over, at forperson Lars Henriksen støtter initiativet.

‘Jeg synes oprigtigt og ærligt, at det er en vild udtalelse, at du ikke bare klart og utvetydigt tager afstand fra udelukkelsen af nogen begrundet i seksualitet eller hudfarve,’ skriver Hans Pilgaard.

Mens Lars Henriksen svarer igen på denne måde:

‘Jeg støtter deres ret til at holde deres arrangement, fordi jeg forstår, at folk kan have et behov for at være i et rum sammen med folk, de deler erfaringer med, og hvor de ikke behøver forklare sig. Samtidig gør jeg klart opmærksom på, at vi i Copenhagen Pride har en anden tilgang.’

Til B.T. har Lars Henriksen sagt om Nørrebro Pride:

»Når folk holder en privat fest, som det her, må man også skrive sin egen gæsteliste.«

»Jeg har ikke noget problem med det, der foregår på Nørrebro. Det har jeg faktisk ikke.«


Forperson i Copenhagen Pride Lars Henriksen holder tale under Copenhagen Pride. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix


Forperson i Copenhagen Pride Lars Henriksen holder tale under Copenhagen Pride. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali

Vis mere

Det var den udmelding, der fik Hans Pilgaard til tasterne. Overfor B.T. uddyber han sit synspunkt:

»Folk må holde de fester, de vil. Men jeg vil så forbeholde mig ret til at sige, at de er ekskluderende,« siger han, der synes, at Nørrebro Priden er alt det modsatte af ‘inkluderende’. Et begreb, som Copenhagen Pride har som sin kerneværdi..

»Bytter man hvide og heteroseksuelle ud med muslimer og homoseksuelle, ville der lyde et ramaskrig,« siger han.



Source link

Advertisement

Advertisement