Gyser om roaming-afgift afblæst


Rejser du til Storbritannien kan du stadig bruge telefonen, som du plejer

Når du rejser til London kan du stadig bruge data eller ringe, som du plejer (Foto: Anton Balazh)
Når du rejser til London kan du stadig bruge data eller ringe, som du plejer (Foto: Anton Balazh)

Som følge af Storbritanniens exit fra EU lå det i kortene, at Storbritannien ville forsvinde fra mobilpakkernes inkluderede EU-roaming, da området ikke længere er et EU-land.

Rejsende til blandt andet London kan nu ånde lettet op. Der kommer ikke afgifter på telefonsamtalen, beskeder eller dataforbrug. I hvert fald ikke endnu. Det skriver Berlingske.

Således meddeler 3, at Storbritannien fortsat er en del af abonnementet 3LikeHome. Det samme budskab kommer fra TDC og dermed også telekæmpens andre selskaber som Nuuday, YouSee og Telmore. Meldingen er den samme hos Telia og Telenor inklusive deres søsterselskaber.

Et godt råd er altid at tjekke de aktuelle priser og betingelser inden rejsen. Tag også et tjek på eksempelvis de billigste fri-data-abonnementer her i landet.

Lavpriskunder skal måske til lommerne
Selvom teleselskaberne i første omgang ikke ændrer deres abonnementer, betyder det ikke, at alle telekunder over tid kan slippe.

Kunder i lavpriselskaberne kan risikere at skulle dykke dybere i lommerne, hvis de rejser til Storbritannien, lyder det ifølge Berlinske fra en ekspert på området.

Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult vurderer, at kunderne i discountselskaberne kan forvente, at roaming i Storbritannien på et tidspunkt vil ryge ud af de helt billige pakker.

Mens alle danske mobilbrugere på den korte bane således ikke vil mærke en brexit-forskel, så indføres der roamingtakster den anden vej.

Britiske telekunder, der rejser ind i EU-lande, bliver pålagt roaminggebyrer. Teleselskabet 3 i Storbritannien starter med at opkræve afgifter fra den 23. maj 2022.

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

– redaktionen



Source link

Advertisement