Hjem 112 Genstand kastet fra motorvejsbro

Genstand kastet fra motorvejsbro

af Extra Avisen
En gruppe drenge har angiveligt kastet en genstand fra en motorvejsbro

Motorvejen er blevet genåbnet, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

Øresundsmotorvejen har været spærret i retning mod Sverige mellem afkørsel 19 Ørestad og afkørsel 18 Tårnby.

Afspærringen skyldtes en igangværende politiefterforskning. Det bekræftede Københavns Politi over for Ekstra Bladet.

– Vi fik en anmeldelse klokken 14.51 om, at en personbil er blevet ramt af en kastet genstand. Vi har også fået at vide, at en gruppe unge drenge skulle have kastet en genstand ud fra motorvejsbroen, siger politiets vagtchef, Thomas Hjermind.

Politiet oplyste, at en bil var blevet ramt af en genstand. Der er hverken sket personskader eller materielle skader.

Der arbejdes nu på at lokalisere genstanden, ligesom politiet forsøger at finde frem til den gruppe drenge, der skulle stå bag.

Politiet opfordrer folk, der har set eller ved noget, til at ringe 114.

Source link

Flere Artikler