Gasledning gravet over i Roskilde – plejehjem blev evakueret


Advertisement

En gasledning er tirsdag blevet gravet over ved Roskilde på Sjælland.

Det betyder lige nu en større udrykning ved et byggeri på Bryggervangen i Ågerup, der ligger nord for byen.

Det er Midt- og Vestsjællands Politi, som har beskrevet situationen i et par tweets.

Her kunne man tidligere læse, at der var evakuering i gang på stedet. Det drejede sig blandt andet om et plejehjem tæt på udslippet.

Her drev gassen nemlig i retning af, skrev politiet, som siden er kommet med den opdatering, at plejehjemsbeboerne nu er tilbage i deres hjem efter en grundig udluftning.

Alle beboerne skulle have det godt, lyder det videre.

I forbindelse med arbejdet på stedet var både politi og redning på stedet.

Midt- og Vestsjællands Politi skrev desuden, at folk skulle blive væk fra området og følge politiets anvisninger.

Hele det oprindelige tweet lyder som følger:

‘Gasudslip Roskilde: En gasledning er blevet gravet over i forbindelse med et byggeri på Bryggerbakken i Ågerup, Roskilde. Politi og redning er på stedet for at evakuere området. Følg politiets anvisninger og bliv væk fra området. Giv plads til redningsindsatsen.’

B.T. følger sagen.



Source link

Advertisement