Går nye veje

Netflix vil forsøge at holde på kunderne ved også at udbyde spil som en del af abonnementet


Serier og film er ikke nok for Netflix, der vil ind på et nyt stort forretningsområde

Netflix vil forsøge at holde på kunderne ved også at udbyde spil som en del af abonnementet
Netflix vil forsøge at holde på kunderne ved også at udbyde spil som en del af abonnementet

Spil bliver en del af film- og serieuniverset hos Netflix. Det bekræfter Netflix i et brev til deres investorer.

Dermed ligner det, at Netflix lancerer noget, der minder om en konkurrent til Apple Arcade.

Spillene på Netflix’ gamingtjeneste designes og målrettes mobilplatforme som smartphones og tablets.

Der kommer således ikke et konsol-fokus på Netflix’ spil – i hvert fald ikke i første omgang.

På nuværende tidspunkt har Netflix ikke fortalt, hvilke typer af spil, der skal satses på.

Den gode nyhed for spilinteresserede Netflix-kunder er, at spillene bliver tilbudt uden yderligere omkostninger.

I brevet til investorerne fremgår det ikke hvorvidt spil kun bliver tilgængelige i det dyreste Netflix-abonnement, eller om alle Netflix’ kunder, kan forvente adgang til spiluniverset.

NETFLIX: – Games will be included in members’ Netflix subscription at no additional cost similar to films and series. Initially, we’ll be primarily focused on games for mobile devices

 

Apple kan blokere
Hvordan kunderne får adgang til spil på Netflix, vides ikke. Netflix kan vælge at lægge spillene ind i den eksisterende app eller de kan lancere en søsterapp, der er spilfokuseret.

Hvis spil inkluderes i den nuværende Netflix-app, skal Netflix træde varsomt på iOS-platformen, da Apple forbyder at apps i App Store opfører sig som en alternativ butik for apps og spil.

Apple har tidligere afvist Google Stadia og Microsoft xCloud på iOS-platformen.

Netflix oplyser ikke hvornår de er klar til at åbne spiluniverset.

I Netflix’ regnskab for andet kvartal 2021 fremgår det, at streaminggiganten har tjent lidt over tre milliarder dollars i første halvår af i år.

Markedet for gaming er enormt, hvilket blandt andet understreges af, at der med succes kan udgives hele serier af spil. Senest er FIFA 22 på vej, hvor udviklerne lover mere realistisk gameplay.



Source link