‘Galaktisk’ mønster i muslimske grave fra middelalderen

Nogle af de sattelitbilleder, som blev brugt til at kortlægge gravene. (Foto: Stefano et al./PLOS One 2021)


Ved hjælp af en teknik, der bruger normalt bruges til at studere galakser, har arkæologer fundet et mønster i gravenes placering

Nogle af de sattelitbilleder, som blev brugt til at kortlægge gravene. (Foto: Stefano et al./PLOS One 2021)

Nogle af de sattelitbilleder, som blev brugt til at kortlægge gravene. (Foto: Stefano et al./PLOS One 2021)

En teknik, som normalt bruges til at kortlægge galakser på nattehimlen, har afsløret et mønster i anlægningen af tusindvis af muslimske grave fra middelalderen i det østlige Sudan.

Det skriver Live Science ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se flere fotos fra gravområdet.

Gravene tilhører det gamle og semi-nomadiske Beja-folk og består både af relativt simple stengravhøje, som har været udbredte gennem den afrikanske historie og forhistorie, samt ‘qubbaer’, som er en muslimsk gravtype, der kendes fra den arabiske verden.

De mere end 10.000 grave er spredt over et så stort område, at arkæologerne måtte kortlægge dem ved hjælp af satellitbilleder.

Læs mere på Videnskab.dk: Over 100 km lang oldtidsmur fundet i Iran: Ingen ved, hvor den kommer fra

Med meget lidt data fra udgravninger var det dog svært at analysere, om der var nogen dybere mening med gravenes placering.

– For det blotte øje var det tydeligt, at gravklyngerne var betinget af miljøet, men deres rumlige anlægning antydede måske også en dybere mening, fortæller arkæolog Stefano Costanzo til Live Science ifølge Videnskab.dk.

Arkæologerne tyede derfor til statistiske modelleringsteknikker for at se, om der var nogle mønstre i gravenes organisering.

De endte med at bruge en metode kaldet ‘Neyman-Scott punktproces’, som normalt bruges til at studere mønstrene i galakser, hvilket formodentlig aldrig er blevet anvendt i arkæologiske sammenhænge før.

Læs mere på Videnskab.dk: Saudiarabiske stenkonstruktioner er måske blandt verdens ældste monumenter

Neyman-Scott-teknikken afslørede, at gravklyngerne var karakteriseret af betydningsfulde ‘værtsgrave’, rundt om hvilke de andre grave lå placeret, hvilket minder om strukturen i galakser, fremgår det af studiet.

Arkæologerne mener, at denne anretning vidner om både en form for hellighed hos værtsgravene og social status.

Gravenes placering var dog også påvirket af både landskabet, og hvor meget byggemateriale der var i de forskellige områder.

Hver klynge lader til at repræsentere en stamme eller familie hos Beja-folket, som stadig eksisterer, men arkæologerne fortæller, at yderligere forskning skal til for at bedømme, præcis hvilke grave er ‘værtsgrave’, og hvem der er begravet der.

Et forbehold ved metoden, som er blevet luftet af en uafhængig forsker, er, at den klumper grave fra mange forskellige tidsperioder med forskellige begravelsestraditioner sammen, skriver Live Science ifølge Videnskab.dk.

Studiet blev udgivet i tidsskriftet PLOS One.

Andre artikler på Videnskab.dk

Skræmmende fund: Spædbørn begravet med hjelme lavet af andre børns kranier

Hvad er en galakse?

Nyt studie kortlægger de sære ligheder mellem universet og menneskehjernen



Source link