Fyns Politi efterlyser vidne til blufærdighedskrænkelse

Fyns Politi efterlyser vidne til blufærdighedskrænkelse


En mand var torsdag formiddag i færd med at blufærdighedskrænke en kvinde i Odense.

Og det fik en mandelig cyklist til at reagere. Nu vil Fyens Politi gerne i kontakt med manden.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Episoden fandt sted på en p-plads ved kirkegården på Kirkegårds Allé/Vandværksvej i Odense C.

Kvinden, der netop var stået ud af sin bil, blev grebet fat i bagfra og befølt uden på tøjet af gerningsmanden, der, ifølge pressemeddelelsen, også forsøgte at trække kvinden med sig.

I samme øjeblik kørte den mandlige cyklist forbi. Han råbte: »Hvad fanden laver du« efter manden, og det fik gerningsmanden til at slippe kvinden, der løb væk fra stedet.

Gerningsmanden selv fortsatte ind på kirkegården. Han beskrives som en mand på 40-45 år, med mørk hud og kort, mørkt hår. Han er cirka 190 centimeter høj og var i ført cowboybukser og hvide sko.

Efterfølgende cyklede også den mandlige cyklist fra stedet. Han – og andre der kan have oplysninger i sagen – opfordres nu til at tage kontakt til Fyens Politi på 114.



Source link