Fuglsang fremhæver væsentlig detalje

Jakob Fuglsang har flere gange forsøgt at køre efter klassementet i Tour de France. Hans bedste placering er syvendepladsen i 2013. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix


Jakob Fuglsang har selv flere gange kørt klassement i Tour de France, og han har et enkelt råd til Jonas Vingegaard

Jakob Fuglsang har flere gange forsøgt at køre efter klassementet i Tour de France. Hans bedste placering er syvendepladsen i 2013. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang har flere gange forsøgt at køre efter klassementet i Tour de France. Hans bedste placering er syvendepladsen i 2013. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

QUILLAN (Ekstra Bladet): Der er stor forskel på at køre Tour de France som kaptajn og som ikke-kaptajn.

Det har Jonas Vingegaard måttet sande, siden han selv tog over for den udgåede Primoz Roglic.

Jakob Fuglsang har flere gange kørt som Tour-kaptajn for Astana med en samlet 7.-plads i 2013 som bedste resultat, og han vender tomlen opad for sin 12 år yngre landsmand og kommer med et lille råd:

– Han har kørt rigtig godt. Det er heldigt for ham, at han ikke er gået ind til Touren med presset om at skulle køre klassement.

– Hvis jeg skulle give ham et råd, så var det, at han skal tage det forholdsvis roligt og afslappet. For der er ingen på hans hold, der kan gøre det bedre.

– Det er ikke sådan, at han lever med et kæmpe pres. Det var Roglic, der havde det. Så han kan næsten kun overraske.

– Han skal forsøge at undgå den dårlige dag. Og ellers bare passe på sig selv hele vejen, siger Jakob Fuglsang.

Jonas Vingegaard satte Primoz Roglic under pres på Mont Ventoux. Det skete efter stort arbejde fra Ineos, da Vingegaard ikke længere selv har holdet, der kan gøre det. Foto: Anne-Christine Poujoulat
Jonas Vingegaard satte Primoz Roglic under pres på Mont Ventoux. Det skete efter stort arbejde fra Ineos, da Vingegaard ikke længere selv har holdet, der kan gøre det. Foto: Anne-Christine Poujoulat

Efter en stribe styrt er Jonas Vingegaard nede på kun at have fire holdkammerater. Det er ikke just en fordel, hvis han har ambitioner om at køre om kap med Tadej Pogacar i den gule trøje, vurderer Fuglsang.

– Han har ikke de store muligheder. Han har Wout Van Aert, der er supervigtig for ham på alle de flade etaper. Og så har han par folk, der kan køre godt opad. På den måde er han dækket ind.

– Men de kan formentlig ikke sætte Pogacar under det store pres. Så løbet bliver mere på UAE og Ineos’ principper.



Source link