Første dom efter EM-finale


En engelsk mand, som gav racistiske tilkendegivelser efter EM-finalens straffesparkskonkurrence, er blevet dømt

Se highlights fra straffesparks konkurrencen der startede det hele.

En engelsk mand er blevet dømt en 14 ugers betinget fængselsdom, efter han på sin Facebook ytrede sig racistisk efter EM-finalen mellem England og Italien. Det skriver Sky Sports.

De tre spillere Marcus Rashford, Jadon Sancho og Bukayo Saka brændte deres chancer fra 11 meter, da England tabte straffesparks-konkurrencen, og det medførte en del racistiske kommentarer fra flere englændere på sociale medier.

Artiklen fortsætter under billedet…

Den 19-årige Bukayo Saka var en af de tre spillere, som af flere tilhængere blev mødt med racistiske kommentarer efter et brændt straffespark i EM-finalen. Foto: Justin Tallis, Ritzau Scanpix
Den 19-årige Bukayo Saka var en af de tre spillere, som af flere tilhængere blev mødt med racistiske kommentarer efter et brændt straffespark i EM-finalen. Foto: Justin Tallis, Ritzau Scanpix

 

Få dage efter kampen blev fire englændere anholdt for deres ytringer, nu er den første dom faldet i sagen.

Den 43-årige mand er udover de 14 ugers betinget fængsel dømt til 30 dages rehabiliteringsarbejde i sit syn på race og diversitet, fortæller Sky Sports.

Dommeren uddybede i retten, at ‘denne slags online-adfærd vokser i vores samfund og er dybt uacceptabelt’.

– Det er noget, som har mulighed for at skabe ægte skade, ikke bare på de tre individer, som opslaget omhandlede, men i samfundet i en større sammenhæng.

Dertil er manden dømt til et udgangsforbud i weekenderne, og den 14-ugers betingede dom kan komme i spil, hvis han bryder loven inden for 18 måneder.

Dagene efter kampen var blandt andet premierminister Boris Johnson og Prins William ude at fordømme handlingerne.



Source link

Advertisement