For første gang i seks år: Lancerer nyt Windows

Chef i Microsoft Panos Panay fra et tidligere event.  Foto: STUART RAMSON/Ritzau Scanpix


Den nye opdatering – Windows 11 – vil kunne hentes gratis

Chef i Microsoft Panos Panay fra et tidligere event.  Foto: STUART RAMSON/Ritzau Scanpix
Chef i Microsoft Panos Panay fra et tidligere event. Foto: STUART RAMSON/Ritzau Scanpix

Torsdag eftermiddag lancerede teknologi-giganten Microsoft den nye version af deres styresystem Windows, der bliver døbt Windows 11.

Det fortalte chef hos Microsoft Panos Panay sammen med flere af firmaets udviklere på et live-event, som blev streamet.

Windows 11 vil ud over et nyt design, der er mere strømlinet, blødt og intuitivt, byde på app-integration fra Android, mens det også opererer hurtigere og mere effektivt end den nuværende version.

Den nye opdatering – Windows 11 – vil kunne hentes gratis. Det er første gang i seks år, at der kommer en ny udgave af Windows.

Ny pen
Microsoft lancerede samtidig en ny pen, som vil kunne bruges på Windows’ touch-skærme. Den kommer til at have haptisk feedback, så det vil føles mere som et rigtig skriveredeskab.

Styresystemet vil ligeledes introducere widgets, som man også kender fra de nye styreformer til Android og Apple-produkter. Widgets, man selv vil kunne indstille.

Se screenshot af styresystemet her. Artiklen fortsætter under opslagene …

Samtidig vil Microsoft kombinere nogle af egenskaber fra deres spillekonsol Xbox med den nye udgave af Windows. Blandt andet vil Windows 11 inkludere automatisk HDR for en bedre spiloplevelse.



Source link