Firma trækker sig fra kontroversielt Britney Spears-værgemål: Følte sig ført bag lyset

Adskillige Britney-støtter var mødt op foran retsbygningen i Los Angeles for at vise sangerinden deres støtte.


Firmaet, der sammen med Britney Spears’ far skulle varetage sangerindens økonomi som en del af et kontroversielt og meget omtalt værgemål, har valgt at trække sig.

Firmaet mener nemlig, at det er blevet ført bag lyset og har taget opgaven på falske forudsætninger.

I en retssag torsdag oplyste Bessemer Trust – der fører opsyn med både privates økonomi såvel som fonde og legater – at man ikke længere ønskede at varetage Britney Spears, efter at ‘omstændighederne har ændret sig’, skriver flere amerikanske medier.

‘Omstændighederne’ blev offentliggjort i sidste måned, da 39-årige Britney Spears var i retten i Los Angeles for at bede om at afslutte det værgemål, hun har været underlagt de seneste 13 år.


Adskillige Britney-støtter var mødt op foran retsbygningen i Los Angeles for at vise sangerinden deres støtte.


Adskillige Britney-støtter var mødt op foran retsbygningen i Los Angeles for at vise sangerinden deres støtte.
Foto: MARIO ANZUONI

Vis mere

Siden sit mentale sammenbrud i 2008, hvor hun blandt andet barberede sig skaldet på åben gade og smadrede en nærgående paparazzis bil med en paraply, har hendes far, Jamie Spears, varetaget hendes finanser såvel som hendes gøren og laden.

Blandt andet har den 68-årige far og værge angivelig tvunget hende på stærk medicin og sørget for, at hun ikke kan få flere børn, da holdet omkring hende ikke vil lade hende tage til lægen og få fjernet sin spiral, fortalte hun under en høring.

Herudover har han varetaget de mange penge, som hun har tjent i sit lange liv som en af verdens største popstjerner. Den økonomiske del af værgeskabet er senere blevet udliciteret til Bessemer Trust.

»Jeg fortjener at få et liv,« fortalte Britney Spears i en 20 minutter lang og følelsesladet udtalelse i retten.


Høringen foregik via videomøder. Denne tegning viser dommer Brenda Penny og de andre deltagende.


Høringen foregik via videomøder. Denne tegning viser dommer Brenda Penny og de andre deltagende.
Foto: MONA EDWARDS

Vis mere

»Min far og alle andre, der har været involveret i dette formynderskab, og mit management, der har spillet en stor rolle i at presse mig, selvom jeg har sagt fra – de bør blive fængslet.«

Og den udtalelse har gjort indtryk på Bessemer Trust.

Firmaet oplyser nemlig i retten, at man havde fået at vide, at værgeskabet var frivilligt, og at Britney Spears havde givet samtykke til, at Bessemer Trust måtte varetage hendes finanser.

»Som et resultat af høringen 23. juni er vi blevet bekendt med, at konservatøren (Britney Spears, red.) modsætter sig en fortsættelse af værgeskabet og ønsker at få det afsluttet,« lyder det.

»Vi har lyttet og respekterer ønsket.«

At Besserman Trust trækker sig fra værgemålet, kommer efter, at dommeren i Los Angeles torsdag valgte foreløbig at afvise Britney Spears anmodning om at få fjernet sin far som værge.



Source link