Filminstruktør varetægtsfængslet i 13 dage efter anklager om voldtægt


Advertisement

Den filminstruktør, der torsdag eftermiddag blev fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret sigtet for vold og voldtægt, er torsdag aften blevet varetægtsfængslet i 13 dage.

Fængslingen sker som følge af sigtelse for vold og sagens påvirkelsesrisiko.
Helt ekstraordinært tog det dommeren mere end seks timer at komme frem til sin afgørelse.

I mellemtiden havde den sigtedes pårørende tydeligt berørte af situationen ventet uden for retssal 22, hvor de mange timer forinden med tårer i øjenkrogen havde set deres bror og ven blive ført ind i retten iført håndjern.
Filminstruktøren, som er beskyttet af navneforbud, er/var sigtet efter straffelovens paragraf 216 og 225, som er paragraffer for voldtægt og vold.

Forholdene skal være begået i hovedstadsområdet og på Tenerife i perioden juli 2018-juli 2019.

Ifølge sigtelsen skal filminstruktøren blandt andet have tiltvunget sig samleje, revet offeret i håret, taget kvælertag og været voldelig i form af slag og spyt i hovedet samt spark i ryggen.

Filminstruktøren har nægtet sig skyldig i alle sigtelser.
Politiet slog torsdag morgen klokken 7.31 til i en koordineret aktion mod to adresser i København.

På den ene boede filminstruktøren, som blev anholdt på stedet.

På den anden bor en filmproducent, hvis computer og andre elektroniske apparater blev undersøgt med henblik på at finde bevismateriale. Politiet valgte dog ikke at tage computeren med.

Filmproducenten var også til stede i retten og fortalte til B.T.s udsendte, at han var dybt rystet over hele situationen, men at han grundet sagen og politiets videre efterforskning ikke kunne udtale sig.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide