Hjem Sport FC Midtjylland vinder 3-2 over Braga i Europa League

FC Midtjylland vinder 3-2 over Braga i Europa League

af Extra Avisen


FC Midtjyllands drømme i Europa League lever helt indtil sidste spilledag efter en dramatisk straffesparksscoring til 3-2 i overtiden af Evander slog Braga.

Indskiftede Victor Lind blev pløjet ned i feltet, og efter et nervepirrende langt VAR-tjek stod dommer Matej Jugs kendelse fast.

Matchet overfor Tiago Sá holdt Evander hovedet koldt og satte afgørelsen i nettet ved at sende keeperen den forkerte vej.

FC Midtjylland vinder 3-2 over Braga i Europa League
Efter et dramatisk opgør lever FCMs drømme om EL-avancement fortsat. Evander scorede det afgørende 3-2-mål umiddelbart inden slutfløjt. Foto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix

 

Anført af den overdådige Erik Sviatchenko landede FC Midtjylland den livgivende hjemmesejr over stærkt spillende Braga.

Og det var netop FC Midtjylland-kaptajnen, der gik forrest fra første minut – helt bogstaveligt. Efter bare 99 sekunder var det nemlig Erik Svitatchenko, der bragte FC Midtjylland i front.

Et langt indkast fra Joel Andersson jokkede Braga-forsvaret rundt i, og så kunne Erik Sviatchenko fra tæt sørge for en drømmestart.

Erik Sviatchenko var på pletten efter blot 90 sekunder. Anføreren gav en drømmestart til midtjyderne. Foto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix
Erik Sviatchenko var på pletten efter blot 90 sekunder. Anføreren gav en drømmestart til midtjyderne. Foto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix

 

Modellen med en chokstart blev kopieret lige efter pausen, da kampens bedste FC Midtjylland-angreb blev afsluttet efter fortjeneste, da ulvene fornemt kørte kuglen rundt om portugisernes felt inden Gustav Isaksen helt fri under mål kunne gøre det til 2-1.

Hvad der lå mellem de to træffere var til gengæld urovækkende for ulvene.

For i lighed med kampen mod Brøndby i weekenden formåede FC Midtjylland slet ikke at bygge videre på det stærke udgangspunkt.

Ansporet af omkring 300 medrejsende fans overtog de teknisk stærke portugisere hurtigt kontrollen med opgøret.

Kampens betydning var tydelig at spore både blandt publikum og spillerne, hvor det var sjældent at ulvene kunne sætte tre pasninger sammen. Synderne var mange, men især Evander, Juninho og Paulinho stod svagt i billedet.

Alligevel lå det i luften, at FC Midtjylland kunne komme til pause med en føring, men presset blev for tungt og på en stærk kombination fik Ricardo Horta fortjent bragt balance i sagerne.

Kort før pause gik det galt. Venstresiden markerede ikke ordentligt, og så udlignede Horta til 1-1. Foto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix
Kort før pause gik det galt. Venstresiden markerede ikke ordentligt, og så udlignede Horta til 1-1. Foto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix

 

Det var derfor med en begrundet uro for udfaldet, at FC Midtjylland tog hul på anden halvleg. Men det fik Gustav Isaksen gjort op med.

Og det, der fulgte, var noget af det mest modne som FC Midtjylland har leveret internationalt. Fraregnet et gys af et frispark til Braga, da Jonas Lössl samlede en tilbagelægning fra Erik Sviatchenko op.

De mange hektiske pasninger fra første halvleg forsvandt og FC Midtjylland kom meget længere frem på banen.

I den sammenhæng var det værd at uddele store roser til Pione Sisto, der var helt overdådig til at holde på kuglen og tage nogle fantastiske dribleture.

Og det hele skulle være afgjort med et kvarter igen, da Gustav Isaksen strøg igennem Braga-defensiven.

Gustav Isaksen scorede først til 2-1 og kort efter kunne han gøre det igen. Desværre for ham og co. knaldede han på overliggeren efter en lækker solotur. Foto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix
Gustav Isaksen scorede først til 2-1 og kort efter kunne han gøre det igen. Desværre for ham og co. knaldede han på overliggeren efter en lækker solotur. Foto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix

 

Han afdriblede hele defensiven – og rundede keeper Tiago Sá, men i stedet for at sætte 3-1 scoringen ind, så hamrede ham til kuglen og smadrede den på undersiden af overliggeren.

Det efterlod en åbning til Braga og den tog de til fulde, da Galeno med fem minutter igen så ud til at knuse de midtjyske drømme.

Galeno havde terroriseret FC Midtjylland i anden halvleg nede i Portugal – og gentog bedriften med en stærk afslutning.

Det lignede en knusende udligning, men kampen havde altså en ekstra og ganske lækker drejning i manuskriptet.

Nu er FC Midtjylland sikre på at spille europæisk efter nytår, og vinder de i Bulgarien i næste runde, så overlever de tilmed som deltager i Europa League.

FCM-succes blev inspireret af Zanka – læs mere her (+)



Source link

Flere Artikler