Fallulah har lidt af angst hele livet: ‘Som voksen fandt jeg ud af, at man kunne gøre noget ved det’

Wafande, Søren Sko, Fallulah og Lucy Love besøger hinanden i 'Syng min sang' i denne uge. Programmet kan ses på Viaplay.


Fallulah har haft angsten tæt inde på kroppen hele sit liv. I livsomvæltende situationer har hun været særligt hårdt ramt af lidelsen, som hun først som voksen fandt ud af at tøjle.

Her var en vigtig lærdom for musikeren med det borgerlige navn Maria Apetri, at man skal turde tale åbent om det, der er svært.

Så det gør 35-årige Fallulah i programmet ‘Syng min sang’, hvor hun har besøg af musikerne Wafande, Søren Sko og Lucy Love.

»Jeg har haft angst, siden jeg var barn. Det blev meget værre, da min far døde, da jeg var ni år. Jeg fik rigtig mange problemer med at sove og tanker, der kørte rundt – tankemylder,« fortæller hun ærligt.


Wafande, Søren Sko, Fallulah og Lucy Love besøger hinanden i 'Syng min sang' i denne uge. Programmet kan ses på Viaplay.


Wafande, Søren Sko, Fallulah og Lucy Love besøger hinanden i ‘Syng min sang’ i denne uge. Programmet kan ses på Viaplay.

Vis mere

Da Fallulah mistede sin far til kræften, blev hun nemlig bekræftet i sine voldsomme tanker om, at det værste kan ske.

Men tragedien blev forsøgt druknet i stilhed. Først som ung voksen lærte hun at tale om sin sorg og sin angst, der ellers før kun blev krænget ud i hendes sangtekster.

»Den eneste ting, jeg kunne finde ud af i forhold til at deale med det, det var faktisk at skrive de her tekster – skrive sange,« indrømmer Fallulah i Viaplay-programmet.

»Da jeg så blev voksen, så fandt jeg ud af, at man godt kunne gøre noget ved det. Og så har jeg gået rigtig meget i kognitiv terapi for at lære at coape med det, og det har hjulpet helt sindssygt meget.«


Fallulah gav koncert på Stjernescenen ved Smukfest i 2016.


Fallulah gav koncert på Stjernescenen ved Smukfest i 2016.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Vis mere

Fallulah er mor til tre: datteren Gloria på fire år og de etårige tvillingpiger Evi og Augusta, som hun har med kæresten Thomas Holm.

Og ligesom angsten løb løbsk, da hendes far gik bort, så gjorde den det igen, da hun fødte parrets ældste datter.

»Angsten kom buldrende, og jeg følte, at jeg skulle sidde og kigge på hende hele tiden. Jeg kunne slet ikke give mig selv ro, og efter fem dage stort set uden søvn var jeg halvpsykotisk,« har Fallulah tidligere fortalt til Vores Børn.

Alle ugens afsnit af ‘Syng min sang’ ligger tilgængelige på Viaplay.



Source link