Esbjerg nærmer sig sig toppen


Advertisement

Esbjerg nærmer sig langsomt den sjove ende af tabellen i den næstbedste danske fodboldrække.

Med en sejr på 2-0 hjemme over HB Køge er Esbjerg nu placeret på syvendepladsen med 12 point efter 11 kampe.

Esbjerg har tre point op til Nykøbing FC på sjettepladsen, og det er top-6, der skal kæmpe om oprykning til Superligaen.

Der er dog fortsat et godt stykke op til de bedste hold. FC Helsingør topper rækken med 24 point – et point mere end Lyngby på andenpladsen.

Artiklen fortsætter under billedet…

HB Køge-træner Daniel Agger fik ikke meget at smile af i mandagens kamp i 1. division. Det endte med et 0-2-nederlag ude til Esbjerg. (Arkivfoto) Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

 

Det var femte kamp i træk uden sejr på udebane for HB Køge, og træner Daniel Aggers tropper har på niendepladsen blot hentet 9 point efter de første 11 kampe.

Omvendt var det tredje gang i træk, at Esbjerg vandt hjemme på Blue Water Arena.

I mandagens kamp kom Esbjerg bedst fra start, men brændte flere store chancer ved blandt andre Mads Larsen og Elias Sørensen.

HB Køges bedste chance kom på et langskud fra midtbanespilleren Mike Jensen, som Esbjerg-keeperen var ved at fumle i mål.

Bolden tog et knæk i luften, så Højbjerg gik lidt fejl af den, men han endte dog med at afværge en scoring med stolpens hjælp.

Der blev derfor ikke scoret i første halvleg, men Esbjerg fandt de forløsende mål i anden halvleg.

Ti minutter inde i anden halvleg headede forsvarsspilleren Con Ouzounidis Esbjerg foran med 1-0 efter et hjørnespark.

Casper Jørgensen var ved at udligne for HB Køge senere i anden halvleg, men endnu en gang var træværket i vejen for udeholdet.

I stedet cementerede Nicklas Strunck sejren med målet til 2-0 to minutter inde i kampens tillægstid.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide