Eriksens agent afviser historie


Christian Eriksens agent Martin Schoots afviser La Gazzetta dello Sports historie om, at Christian Eriksen skal til en afgørende kontrol i Danmark i næste måned

Christian Eriksens agent er gået til pressen for at afvise italiensk historie. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
Christian Eriksens agent er gået til pressen for at afvise italiensk historie. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix

Christian Eriksens agent udtaler sig sjældent til pressen, men efter italienske La Gazzetta dello Sport skrev historien om, at der venter danskeren en afgørende kontrol om en måned, har hollandske Martin Schoots gjort en undtagelse.

TV 2 Sport har talt med agenten, der pure afviser historien, som alverdens medier – herunder Ekstra Bladet – citerede onsdag.

– Jeg læser alle mulige spekulationer på nettet om diverse undersøgelser i næste måned. Det er nonsens. Helt simpelt er der ikke nogen tidsramme, siger han til TV 2 Sport.

Han fortæller desuden, at Christian Eriksen og familien er ved godt mod efter sommerens traumatisk oplevelse, hvor Danmarks bedste fodboldspiller faldt om og fik hjertestop under Danmarks åbningskamp ved EM mod Finland i Parken 12. juni.

– Christian har det rigtig godt. I øjeblikket slapper han af med sin familie, og de har det alle sammen godt, siger Martin Schoots og understreger, at Eriksen selv kommer med en melding, når der er noget nyt at berette.

Italienernes historie gik på, at Eriksen om en måneds tid skal til en vigtig kontrol i Danmark, hvor han ifølge historien ville få afklaret, om han kunne begynde let træning. Det er de detaljer, som den hollandske agent afviser.

Christian Eriksen blev genoplivet på banen efter sit hjertestop og fik siden indopereret en hjertestarter på Rigshospitalet i København, inden han blev udskrevet.

Hans fremtid på fodboldbanen er endnu uvis. Blandt andet fordi det som udgangspunkt ikke er tilladt at spille med en såkaldt ICD-enhed i Italien.

Andre spillere har dog tidligere haft held til at få karrieren tilbage på sporet med en indopereret hjertestarter. Christian Eriksens tidligere holdkammerat i Ajax Daley Blind spiller således med en lignende enhed, efter han fik konstateret hjerteproblemer.

——— SPLIT ELEMENT ———

Se Kasper Hjulmand blandt andet fortælle om Christian Eriksen inden VM-kvalifikationen.



Source link

Advertisement