Én ‘Vild med dans’-profil vil stadig ikke danse med sit eget køn: ‘Jeg vil gerne have lov til at være sammen med damerne, når jeg danser’


Selvom ‘Vild med dans’ i år endnu en gang fornyer sig ved at have et rent kvindepar, holder en af de professionelle dansere stadig fast i, at han ikke vil danse med en nydanser af sit eget køn.

Silas Holst og skuespiller Jakob Fauerby brød isen med stor succes i 2019.

Sidste år var alt tilbage ved det gamle med tolv mand og kvinde-par, men i år skaber man igen fornyelse ved at lade erfarne Claudia Rex danne par med sangerinden Freja Kirk.

B.T. har spurgt feltet af professionelle ‘Vild med dans’-dansere, hvad de ville sige til at skulle danse med en nydanser af eget køn. Én skiller sig ud. Se deres svar herunder:


Jakob Fauerby og Silas Holst  vandt i 2019 'Vild med dans'.


Jakob Fauerby og Silas Holst  vandt i 2019 ‘Vild med dans’.
Foto: Henning Bagger

Vis mere

Mille Funk
‘Vild med dans’-partnere indtil nu: Rasmus Jarlov, Mathias Käki Jørgensen, Christian Bækgaard, Esben Dalgaard, Mikkel Kessler, Kristian Bech, Rasmus Kolbe.

»Det kunne jeg sagtens. Det er jo altid noget andet, hvis man pludselig skal til at danse lidt herretrin, men det kan man jo løse som man vil som danser.«

Asta Björk
‘Vild med dans’-partnere indtil nu: Simon Stenspil, Oscar Bjerrehuus, Faustix, Jimilan.

»Det ville være en sjov udfordring, og man har mulighed for at lave andre koreografier. Så hvorfor ikke…«


Asta Björk.


Asta Björk.
Foto: Olafur Steinar Gestsson

Vis mere

Martin Reichardt
‘Vild med dans’-partnere indtil nu: Marie Bach Hansen, Vicky Knudsen, Jannie Faurschou.

»Det vil jeg gerne. Jeg har beskæftiget mig en del med dans mellem to af samme køn, blandt andet som dommer ved forskellige turneringer.«

»Da Jakob og Silas dansede sammen, var det mit første år i ‘Vild med dans’, så der havde det nok været lidt meget også at skulle danse med en mand, men i fremtiden vil jeg være frisk på det.«

Morten Kjeldgaard
‘Vild med dans’-partnere indtil nu: Line Baun Danielsen, Maria Lucia Rosenberg, Ditte Ylva Olsen, Stephania Potalivo, Sarah Mafhoud, Iben Hjejle, Laila Friis-Salling, Coco O, Sara Bro, Pernille Blume.

»Jeg vil sige ja. Jeg har været så privilegeret at være med i det her program så mange gange, så jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle sige nej.«


Pernille Blume og Morten Kjeldgaard.


Pernille Blume og Morten Kjeldgaard.
Foto: Olafur Steinar Gestsson

Vis mere

Camilla Sofie Dalsgaard
‘Vild med dans’-partnere indtil nu: Jacob Haugaard

»Det vil jeg ikke have noget problem med. I danseverdenen er der generelt mange pigepar, for eksempel ude på skolerne, hvor der ikke er så mange drenge, så hvis jeg blev spurgt, ville jeg sige ja.«

Karina Frimodt
‘Vild med dans’-partnere indtil nu: Kurt Thyboe, Ole Kibsgaard, Rasmus Nøhr, Uffe Holm, John ‘Faxe’ Jensen, Søren Fauli, Daniel Svensson, Rolf Sørensen, Christopher Læssø, Janis Nabil Bakrawi, Michael Katz Krefeld.

»Jeg vil sige ja – hvis jeg vidste, hvem det var, og om jeg kunne se, at jeg kunne få noget koreografi ud af det. Så jeg vil slet ikke være skræmt af det, og jeg synes, Freja Kirk ville være et godt bud.«

Jenna Bagge
‘Vild med dans’-partnere indtil nu: USO, Patrcik Berdino, Patrick Jørgensen, René Holten Poulsen, Emil Thorup, Umut Sakarya, Albert Rosin, Micki Cheng.

»Jeg synes, det kunne være mega sjovt at danse med en kvinde. Der skal være plads til, at man kan danse med alle, det kræver bare lige, at der er en kvinde, der også har lyst til at danse med mig.«


Micki Cheng og Jenna Bagge.


Micki Cheng og Jenna Bagge.
Foto: Olafur Steinar Gestsson

Vis mere

Malene Østergaard
‘Vild med dans’-partnere indtil nu: Lars Rasmussen, Thomas Ernst, Lars Krogh Jeppesen, Abdi Ulad.

»Selvfølgelig kunne jeg det. For mig handler det rigtig meget om det menneske, man skal lære at kende.«

»Der er selvfølgelig nogle ting, som en kvinde kan byde på, som en mand ikke kan byde på – og der er jo ingen af os, der har fået lov til at prøve det, så selvfølgelig ville det være vildt spændende.«

Mads Vad
‘Vild med dans’-partnere indtil nu: Liv Corfixen, Rikke Hørlykke, Jette Torp, Lotte Friis, Cecilie Hother, Anne Sofie Espersen, Louise Spellerberg, Mie Skov, Paprika Steen, Søs Egelind, Mille Dinesen, Mie Ø. Nielsen, Molly Egelind, Emili Sindlev, Michelle Kristensen.

»Jeg synes, Silas og Jakob viste, at det var stort set lige så naturligt som at se en mand og en dame danse sammen.«

»Hvis det var mig, der fik den udfordring ville jeg gå til det på samme måde, som hvis jeg skulle have danset med en kvinde. Det er ligegyldigt, om man er det ene eller det andet, det vigtigste er at prøve at signalere, at det ikke er noget specielt.«

»Hvis Ole Henriksen engang skulle være med, ville jeg syntes, det var fantastisk at danse med ham.«

Foretrækker at danse med det modsatte køn:


Mascha Vang og Thomas Evers Poulsen.


Mascha Vang og Thomas Evers Poulsen.
Foto: Olafur Steinar Gestsson

Vis mere

Thomas Evers Poulsen
‘Vild med dans’-partnere indtil nu: Mia Lyhne, Anette Heick, Lisbeth Østergaard, Anne-Mette Rasmussen, Pernille Højmark, Christina Hembo, Monica Christiansen, Mathilde Norholt, Astrid Krag, Ena Spottag, Kirsten Siggaard, Dak Wichangoen, Signe Lindkvist, Christel Pixi, Merete Mærkedahl, Mascha Vang.

»Nu har jeg jo en mandlig kæreste og har alt andet i det, så jeg vil gerne have lov til at være sammen med damerne, når jeg danser.«

»Jeg kan godt lide at se to af samme køn danse, og jeg var blandt andet ude og se konkurrencer til EuroGames, hvor folk er sindssygt dygtige. Det er bare en anden måde at gør det på. Claudia og Freja tror jeg også kommer til at blive anderledes, fordi Freja kommer til at danse herre hele tiden, og derved tænker man ikke så meget over det.«



Source link

Advertisement