Eminent svensk bedrift: Spanien dukket


Spanien havde statistikkerne på sin side, men med kynisk spil lykkedes det Sverige at vinde 2-1

Det blev torsdag til en 2-1-sejr til hjemmeholdet fra Sverige, da holdet tog imod Spanien i VM-kvalifikationen.

Spanien havde bolden i knap 70 procent af kampen og havde flere afslutninger, men Sverige var det mere kyniske hold, hvilket resulterede i en vigtig sejr.

Sverige fører nu gruppe B med ni point efter tre kampe. Spanien har på andenpladsen syv point efter fire kampe.

Opgøret fik et tidligt mål, da midtbanespilleren Carlos Soler allerede i femte minut bragte Spanien foran med en flot hælafslutning.

 

Spanien kunne dog ikke nyde føringen alt for længe, for allerede et minut efter udlignede den unge angriber Alexander Isak for Sverige.

Til gengæld kom der ikke flere scoringer i første halvleg, som dommeren fløjtede af med stillingen 1-1 på måltavlen.

I det 51. minut lykkedes det Sverige at tage føringen, da kantspilleren Viktor Claesson scorede til 2-1 efter en lang aflevering af Dejan Kulusevski.

På trods af ihærdige forsøg lykkedes det ikke Spanien at få bolden i nettet i de resterende minutter, og dermed gik Sverige fra kampen med en 2-1-sejr.

Med gevinsten er Sverige fortsat ubesejret i VM-kvalifikationen og ligger altså til at indløse en billet til VM-slutrunden i Qatar om halvandet år.



Source link

Advertisement

Advertisement