Ekspert: Topminister på kant med loven

Nicolai Wammen har brugt Finansministeriets embedsværk til arbejde i Socialdemokratiets erhvervsklub. Foto: Jens Dresling/Polfoto


Finansminister Nicolai Wammen (S) lod offentligt ansatte embedsmænd i sit ministerium arbejde med et oplæg, han skulle holde for Socialdemokratiets erhvervsklub, der spytter penge i partikassen. Det er på kant med loven, mener ekspert

Politisk kommentator Joachim B. Olsen gør dig klogere på Socialdemokratiets erhvervsklub her.

Landets magtfulde finansminister, Nicolai Wammen (S), har brugt embedsværket i sit ministerium til at udfærdige et oplæg, han skulle holde i forbindelse med Socialdemokratiets erhvervsklub, Vækst DK.

Det kan Berlingske afsløre tirsdag.

Wammen dukkede ikke blot op til møderne som finansminister. Interne dokumenter, som Berlingske er i besiddelse af, viser, at finansministeren brugte det skattefinansierede embedsværk i sit ministerium til arbejde for Socialdemokratiet erhvervsklub.

Nicolai Wammen har brugt Finansministeriets embedsværk til arbejde i Socialdemokratiets erhvervsklub. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Nicolai Wammen har brugt Finansministeriets embedsværk til arbejde i Socialdemokratiets erhvervsklub. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Og det kan være problematisk, mener eksperten.

– Problemet er, at man bruger embedsværket til at udarbejde mødemateriale i forbindelse med møder i erhvervsklubben, hvis grundlæggende formål er at generere indtægter til Socialdemokratiets partikasse.

– Det er ikke sagligt, og jeg mener ikke, at det er lovlig brug af de ansatte embedsmænd, siger Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, til Berlingske.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan samfundets spidser får eksklusiv adgang til regeringens ministre.

De fleste er direktører eller formænd for nogle af Danmarks største virksomheder, interesseorganisationer, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. De kan få adgang til landets magtfulde ministre for den nette sum af 20.000 kroner.

Disse personer og virksomheder er Ekstra Bladet bekendt med, er medlemmer af Socialdemokratiets pengeklub, Erhvervsforum Vækst Dk, og var med på mødet med Wammen.

Det er ikke en fuldstændig liste.

André Rogaczewski, medstifter og administerende direktør i Netcompany

Berit Toft Fihl, chef for public affairs hos Lederne

Tina Buhl, chef for regering og offentlige anliggender hos Janssen Inc.

Charlotte Jepsen, CEO at FSR – Danske Revisorer

Erik Bredholt, bestyrelsesformand Danish Crown

Esben Sverdrup-Jensen, direktør Danmarks Pelagiske Producentorganisation

Gert Rinaldo Jonassen, ordførende direktør, Arbejdernes Landsbank

Henrik Specht, direktør, Rejsearrangører i Danmark og Keypoint, generalkonsul i Gambia

Ida Sofie Jensen, koncernchef Lægemiddelindustriforeningen

Jacob Holbrad, CEO for DA

John Wagner, administrerende direktør Samvirkende Købmænd.

Kent Damsgaard, administrerende direktør i Forsikring og Pension

Lars Hansen, formand, Maskinmestrenes Forening

Michael Rasmussen, koncernchef, Nykredit

Nicolai Fiil, politisk konsulent & direktionsassistent hos AutoBranchen

Niels Hald direktør i Bryggeriforeningen

Nikolaj Heltoft, kommunikationschef hos Refshaleøens Ejendomsselskab A/S

Poul Mollerup, Administrerende direktør, Dansk Advokater

Rikke Fie Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark

Thomas Damkjær Petersen, formand for Akademikernes A-kasse

Tine Kirk Pedersen, direktør i Danske Havne

Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark

Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør, Tekniq arbejdsgiverne

Mads Christian Friis, fhv. ReKom Group

Vis mere


Vis mindre

Juridisk figenblad
Af Berlingskes aktindsigt fremgår det ikke, hvor mange timer embedsværket i Finansministeriet har lagt i forberedelserne til mødet i Socialdemokratiets pengeklub.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere afvist at svare på spørgsmål om partiets erhvervsklub med parolen om, hun ikke vil kommentere, ‘hvordan partier organiserer deres politiske arbejde’.

Avisen har også forhørt sig hos partiforsker Roger Buch fra Journalisthøjskolen, der fortæller, at partiets fremgangsmåde strider med grundlæggende demokratiske principper – selvom ‘det godt kan være, at man med et juridisk figenblad kan få det til at være lovligt’.

Ingen kvaler, du betaler
Danmarks Radio har tidligere beskrevet, hvordan Wammens ministerkollega Morten Bødskov (S) også brugte offentlige skattefinansieret embedsmænd i Skatteministeriet til oplæg og mødemateriale i forbindelse med møderne i Socialdemokratiets pengeklub.

Morten Bødskov har også tidligere benyttet Skatteministeriets embedsværk til partiarbejde i Socialdemokratiets erhvervsklub. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Morten Bødskov har også tidligere benyttet Skatteministeriets embedsværk til partiarbejde i Socialdemokratiets erhvervsklub. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Også her blev der udtalt hård kritik.

– Når man bare kigger på papirerne, så ser det helt vanvittigt ud og minder om korruption, sagde Enhedslistens Christiansborg-profil Rosa Lund til DR.

Tidligere har Socialdemokratiets partisekretær, Jan Juul Christensen, udtalt, at formålet med pengeklubben er at ‘styrke dialogen mellem Socialdemokratiet og erhvervslivet’.

Ikke desto mindre viser partiregnskaberne for 2015 og 2019, at erhvervsklubben har været en af de største bidragydere til Socialdemokratiets partikasse.



Source link