Ekspert: DBU-chef burde være bortvist


Advertisement

I flere omgange har DBU undskyldt sig med, at det var en fejl, at seks VIP-billetter til Champions League-finalen i 2016 i Milano uretmæssigt blev tørret af på en driftskonto.

Men nu siger en ekspert i økonomisk kriminalitet, at sagen ikke kan fejes ind under gulvtæppet ved blot at kalde det en fejl.

Jakob Dedenroth Bernhoft, jurist og partner i firmaet Fraud React, mener, at en vicedirektør i DBU burde have været bortvist, og at bestyrelsen med formand Jesper Møller i spidsen kan have et medansvar, fordi den ikke har ’hakket hælene i’.

Formanden bestilte

Det var Jesper Møller, der i 2016 bestilte de seks billetter hos Allan Hansen, som dengang var medlem af UEFA’s eksekutivkomite, og derfor havde adgang til de fineste billetter.

Jesper Møller fik DBU til at lægge de 20.000 kroner ud, og beløbet blev trukket i hans løn. Det endte dog med, at Jesper Møller alligevel ikke selv skulle bruge billetterne, og derfor fik han sine penge tilbage.

I stedet havnede billetterne hos DBU’s vicedirektør Kenneth Reeh og fem andre mænd, som ikke har noget med DBU at gøre.

To versioner

De seks betalte ikke for billetterne. Kenneth Reeh tørrede regningen af på en driftskonto hos DBU. Siden forklarede DBU’s ledelse, at billetterne efterfølgende var blevet betalt af de seks fodboldturister. Det viste sig ikke at holde stik.

Det var en fejltagelse, meddelte DBU, som i juni hævdede, at der her fem år efter endelig er sendt en faktura til de seks mænd.

Men en administrationschef i en dansk organisation, som var blandt de seks til finalen i Milano, forklarede ligeledes i juni, at han betalte for sin billet i 2016.

Han kan huske, den kostede det samme som en billet til smukfest-festivalen i Skanderborg.

Administrationschefen, som Ekstra Bladet kender den fulde identitet på, oplyser, at han ikke har modtaget nogen faktura. Han tilføjer, at det lyder noget søgt at sende en faktura til en kunde fem år efter.

DBU’s informationschef, Jakob Høyer, fastholder, at der her i 2021 er sendt fakturaer til de seks finaletilskuere. Noget bevis har han ikke fremlagt.

——— SPLIT ELEMENT ———

Det er helt galt

Bestyrelsen kan have medansvar: DBU har ikke gjort meget rigtigt i sagen om de seks dyre Champions League finale-billetter, siger jurist Jakob Dedenroth Bernhoft

Ekstra Bladet har bedt Jakob Dedenroth Bernhoft om at gennemgå hele sagen om DBU og de seks billetter til Champions League-finalen i 2016.

Han er stifter af RevisorJura, partner i Fraud React og ekspert på området.

Han er senest blevet benyttet af DR i en sag fra Greve Kommune, hvor kommunaldirektøren er blevet politianmeldt for at have hævet 16.000 kroner på kommunens kreditkort til private indkøb.

Om DBU-sagen siger Jakob Dedenroth Bernhoft:

– Først betaler Jesper Møller med et løntræk, men så får han pengene tilbage. Billetterne bliver dog ikke leveret tilbage til bogholderiet.

– De kører videre til Kenneth Reeh, og så sker der noget, der er helt galt.

– Han får billetter til en værdi af 20.000 kroner, og han skal selvfølgelig sørge for enten at betale dem direkte ind eller sørge for at de bliver trukket i hans løn.

– Han sidder selv i ledelsen og kan ikke være i tvivl om, at han ikke kan få billetter til 20.000 kroner af sin arbejdsgiver.

– Og så er billetterne ikke engang til medarbejdere i DBU. Det er åbenbart hans venner og bekendte og ham selv, der får de her billetter.

Artiklen fortsætter under billedet…

Jakob Dedenroth Bernhoft har mange års erfaring med sager om økonomisk kriminalitet. Han er ikke imponeret over DBU’s håndtering af billetsagen fra 2016. Foto: Carsten Snejbjerg.
Jakob Dedenroth Bernhoft har mange års erfaring med sager om økonomisk kriminalitet. Han er ikke imponeret over DBU’s håndtering af billetsagen fra 2016. Foto: Carsten Snejbjerg.

 

Snyder sin arbejdsgiver

– Det er Kenneth Reeh, der har det største problem. Han får de billetter vel vidende, at det ikke er noget, han kan få gratis. Han ved godt, at der er noget galt, men reagerer ikke på det.

– Det er at snyde sin arbejdsgiver for 20.000 kroner. Man har en pligt til at reagere. Det er lidt specielt den måde, han får billetterne på.

– Det skyldes, at Jesper Møller fortryder købet. Der er også noget der, som er galt. Når man refunderer Jesper Møller beløbet, skal man selvfølgelig sørge for, at pengene kommer tilbage til bogholderiet.

– Nu siger DBU, at de seks har betalt – her i 2021 – men jeg ved ikke, om det er rigtigt.

– Så har de tænkt, at de nok hellere må betale, men det retter ikke op på det, der er sket.

– Hvis man støder på bankrøveren ude på gågaden, og han render rundt med en sæk fuld af penge – så kan han jo ikke sige o.k., jeg leverer dem tilbage. Det var dumt, jeg begik det bankrøveri. Forbrydelsen er jo sket.

– Og idet man betaler dem tilbage, har man erkendt, at der var et problem, for ellers ville man ikke betale dem tilbage. Så det er en tilståelse.

– Jeg lægger vægt på, at det er så stort et beløb. Havde det været noget til 300 kroner, som man lige glemmer, kan det være en fejl, men ikke et beløb på 20.000 kroner.

– Jeg kan forestille mig, at de har siddet der og set fodbold og været rigtig glade, for de har godt været klar over, hvor dyre de billetter er.

– Det er dårlig forretningsførelse. Der er noget i administrationen, der ikke fungerer.

– Reeh skriver til regnskabsafdelingen og siger, at regningen skal betales fra en driftskonto.

– Siger han simpelthen det?

– Ja.

– Det er en klar bortvisning. Lige så snart det bliver opdaget, skal han bortvises uden løn i opsigelsesperioden og med et erstatningskrav om at betale pengene tilbage.

– Den praksis der er, når man tager fra arbejdsgivernes kasse, er meget striks.

Artiklen fortsætter under billedet…

Den praksis der er, når man tager fra arbejdsgivernes kasse, er meget striks, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.
Den praksis der er, når man tager fra arbejdsgivernes kasse, er meget striks, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

 

– Jeg har set en dom, hvor en servicemedarbejder på en tankstation tager to colaer med hjem uden at have betalt. Han bliver bortvist uden løn i opsigelsesperioden.

– Den endte i byretten og her fik arbejdsgiveren ret. To colaer og så bliver du sparket ud af jobbet.

– Og der er ikke en formildende omstændighed, at man siger, det var en fejl.

– Reeh har godt vidst, at han fik billetterne uden i første omgang at betale for dem, og da der så skal betales for dem, er det fra en driftskonto.

– Hvorfor instruere bogholderiet i, hvordan der skal betales, for der er ingen tvivl om, at han selv skal betale. Det er åbenlyst forkert.

– De siger først, det er en fejl, men i virkeligheden dækker de over den her misere. Det er meget groft, for han går med billetter for 20.000 kroner. Han må have vidst, at det var forkert.

– Han er chef, og hvis han ikke kan håndtere sådan en sag, er det ekstra groft. Han har et særligt ansvar for, at man driver sin forretning på en lovlig måde.

– Det er endnu værre, når det er en ledende medarbejder. En menig medarbejder ville ikke kunne sige, at de skulle ind over en driftskonto. Han bruger sin ledelsesret til at gennemtrumfe noget, der helt klart er i strid med reglerne.

– Jeg kan ikke få DBU’s bestyrelse til at forholde sig til det.

– Det kan jeg ikke forstå. Så begynder de at have et medansvar. De skulle selvfølgelig bare have hakket hælene i og sagt, det der skal vi undersøge nærmere og tage de konsekvenser, der skal drages.

– Hvad kan bestyrelsen gøre?

– Man bliver da nødt til at stramme op på sine forretningsgange, når man håndterer sådan nogen billetter.

– Der er klare regler for, at man skal betale for billetterne. Det lyder fornuftigt. Men når en medarbejder fortryder og vil have pengene tilbage, skal man have klare forretningsgange, der siger, at så skal billetterne også tilbage. Og man skal selvfølgelig kontrollere det, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

——— SPLIT ELEMENT ———

DBU: Vi har ikke handlet ulovligt

Hverken DBU’s formand, Jesper Møller, eller vicedirektør Kenneth Reeh har ønsket at svare direkte på spørgsmål i sagen. I stedet er al kommunikation gået igennem informationschef Jakob Høyer.

Artiklen fortsætter under billedet…

Jesper Møller har tidligere forklaret Ekstra Bladet, at DBU allerede i 2016 undersøgte, om der var noget at komme efter i sagen om de seks billetter. Det var der åbenbart ikke. Men nu hvor der rejses kritik af håndteringen af sagen, vil han ikke længere selv udtale sig. Foto: Jonas Olufson.
Jesper Møller har tidligere forklaret Ekstra Bladet, at DBU allerede i 2016 undersøgte, om der var noget at komme efter i sagen om de seks billetter. Det var der åbenbart ikke. Men nu hvor der rejses kritik af håndteringen af sagen, vil han ikke længere selv udtale sig. Foto: Jonas Olufson.

 

Her følger DBU’s svar:

– Op til Champions League-finalen i 2016 fik DBU mulighed for at tilkøbe yderligere seks billetter. Disse blev kort tid før kampen solgt til ekstern samarbejdspartner (fire billetter, DIF), der tidligere havde forespurgt på muligheden for at købe billetter samt internt i DBU (to billetter). Ved en beklagelig og hændelig fejl blev der ikke sendt fakturaer for billetterne dengang. Det er sket nu. Der er ikke tale om gaver men om muligheden for at købe billetter, som er fast praksis i DBU.

– DBU beklager fejlen, som der nu er rettet op på.

– Sammenligninger med sager om økonomisk kriminalitet er fejlagtige og forkerte. Der er ingen ligheder i sagerne, da DBU på intet tidspunkt har snydt eller begået kriminalitet. Ekstra Bladet må have forelagt kilder forkerte oplysninger om DBU’s håndtering, og kildernes udtalelser er derfor baseret på et fejlagtigt grundlag. Hvis Ekstra Bladet sidestiller sagerne i artikler, er det faktuelt forkert og sker mod bedre vidende.

– Vi kan og vil heller ikke besvare øvrige spørgsmål om påstået økonomisk kriminalitet, da de er faktuelt forkerte – hvilket vi i øvrigt har gjort opmærksom på i flere omgange. Der er ikke fremlagt dokumentation om økonomisk kriminalitet. Hvis Ekstra Bladet skriver dette, er det forkert og mod bedre vidende.

– Det er faktuelt forkert, at DBU’s bestyrelse ikke har forholdt sig til sagen. De har fået en redegørelse og drøftet på et bestyrelsesmøde.

– Dette har vi oplyst Ekstra Bladet, men som med en række andre oplysninger har Ekstra Bladet valgt at ignorere DBU’s svar og oplysninger. På den baggrund er det opfattelsen, at bestyrelsen har håndteret sagen korrekt.



Source link

Advertisement