Hjem 112 Eks-soldat i topform: Knivmand angreb politifolk

Eks-soldat i topform: Knivmand angreb politifolk

af Extra Avisen


Politiets efterforskningsmæssige arsenal vokser mod den 40-årige, nu fængslede eks-soldat, der erkender at have angrebet to kvinder med en bajonet-kniv fredag morgen i Charlottenlund.

Det bekræfter Henrik Sejer, efterforskningsleder og politikommissær i Nordsjællands Politi.

– Han satte sig fysisk til modværge og angreb to kolleger med en gasbrænder, hvor patronen var skruet af. De blev ramt på benene, og der var ikke brug for behandling. Han råbte også. Det var tydeligt, at han var på en eller anden mission, siger Henrik Sejer, som selv var hurtigt til stede på anholdsesstedet på Ordup Jagtvej.

Politiet har endnu ikke taget stilling til, om konfrontationen i forbindelse med anholdelsen fredag eftermiddag er nok til at rejse sigtelse efter straffelovens paragraf 119 om vold mod personer i offentlig tjeneste.

Politiet satte en større menneskejagt i værk efter to kvinders anmeldelse af et knivoverfald fredag morgen i området omkring Charlottenlund Travbane. Foto: Kenneth Meyer
Politiet satte en større menneskejagt i værk efter to kvinders anmeldelse af et knivoverfald fredag morgen i området omkring Charlottenlund Travbane. Foto: Kenneth Meyer
En helikopter deltog også i eftersøgningen. Foto: Kenneth Meyer
En helikopter deltog også i eftersøgningen. Foto: Kenneth Meyer

 

Politiet mistænker desuden manden for at have sat ild til en garage på Skovagervej. En affære, som politiet også er i fuld gang med at undersøge nærmere.

Endelig kan manden se frem til at blive sigtet for ulovlig besiddelse af en kniv, flere skarpe patroner og muligvis også anden ammunition som molotovcocktails, der dukkede op under politiets ransagning af hans lejlighed ved Charlottenlund Slotshave.

Familiemedlem: ‘Meget chokeret’
I forvejen er den åbenlyst psykisk ustabile mand som tidligere omtalt i Ekstra Bladet sigtet for grov vold ved at have angrebet en – tilsyneladende tilfældig – kvindelig hundelufter på en gangsti.

Kvinden har forklaret politiet, at han løb frem mod hende med en kniv hævet i den ene hånd, hvorefter hun blev snittet i ansigtet og muligvis også ramt af slag.

Chokeret og blødende fra en flænge i ansigtet slog hun selv alarm til politiet. Hun måtte senere syes med syv sting.

Politifolk og hærens ammunitionsryddere afvikler her en debriefing efter ransagningen af den nu fængslede mands lejlighed. Foto: Kenneth Meyer
Politifolk og hærens ammunitionsryddere afvikler her en debriefing efter ransagningen af den nu fængslede mands lejlighed. Foto: Kenneth Meyer

Ekstra Bladet har været i kontakt med et nærtstående familiemedlem til kvinden, og han fortæller, at hun er ‘meget chokeret’ og ikke ønsker at udtale sig om den voldsomme oplevelse.

Manden er også sigtet for samme morgen at have truet en anden kvinde på hendes liv og helbred. Kvinden har forklaret, at hun havde været inde og købe morgenbrød i Lagkagehuset i Charlottenlund, da hun så manden. Hun låste sig inde i sin parkerede bil, hvorefter han slog med en kniv på bilruden med ordene: ‘Du skal ikke føle dig sikker. Jeg kommer tilbage til dig for at finde dig.’

Han trak sig derefter tilbage. Politiet satte straks en større eftersøgning med blandt andet en helikopter i værk, og klokken 14.25 lykkedes det at anholde manden.

Politiet var fredag på menneskejagt i Charlottenlund.

‘Jeg er en politisk fange’
I grundlovsforhøret lørdag erkendte han sig skyldig i at have overfaldet kvinderne, men han fastholder, at det skete i nødværge og i en højere sags tjeneste.

– Der kan være flere forrædere derude. Vores land er under besættelse, sagde han.

Han hævder, at han er midt i en vigtig privat efterforskning og mistænker de to kvinder for at stå bag kultisme og en national terror-konspiration. En mistanke, som han ikke forklarede nærmere.

Over for dommeren rasede han over, at han nu forstyrres i sin efterforskning, og han beskrev sig selv som ‘en politisk fange’, der bliver umyndiggjort og infiltreret’ af politiet og retssystemet i Danmark.

Manden blev efter afhøringen varetægtsfængslet i 13 dage, da dommeren var enig med anklageren i, at det ikke ville være forsvarligt at sætte ham på fri fod ‘i den tilstand, han er i nu.

Manden vil blive overført til en psykiatrisk afdeling, når der er en plads ledig.

 

——— SPLIT ELEMENT ———

Eks-soldat: Skarp i hovedet, veltrænet og vred

Hærens ammunitionstjeneste blev fredag kørt i stilling under ransagningen af den 40-årige mands lejlighed, og beboerne i flere opgange blev evakueret om aftenen. Det vakte blandt bekymring, at manden havde patroner, en gasbrænder, en skudsikker vest og en kniv på sig i forbindelse med sin anholdelse. Foto: Kenneth Meyer
Hærens ammunitionstjeneste blev fredag kørt i stilling under ransagningen af den 40-årige mands lejlighed, og beboerne i flere opgange blev evakueret om aftenen. Det vakte blandt bekymring, at manden havde patroner, en gasbrænder, en skudsikker vest og en kniv på sig i forbindelse med sin anholdelse. Foto: Kenneth Meyer

Den nu fængslede knivmand fremstod under grundlovsforhøret i Retten i Helsingør som en mand med en personlig mission og en forestilling om, at han er truet af en kult, som også udgør en generel fare for Danmark.

– Han fremstår som et menneske med vrangforestillinger. Det må være tydeligt for alle, siger anklager Rikke Hald, som er overbevist om, at manden nu vil blive underlagt en grundig mentalundersøgelse.

Officielt har han dog aldrig modtaget psykiatrisk behandling.

Ekstra Bladet erfarer desuden, at han ikke er dømt for alvorlig kriminalitet, men udelukkende for et par overtrædelser af lov om euforiserende stoffer og lidt tyveri.

Manden overtog for et par år siden sin fars andelslejlighed i Charlottenlund. Her har han over for naboer gjort sig bemærket som en mand med en stærk systemkritisk holdning.

Muskuløs og løbestærk
Han har gjort sig bemærket som ejer af en red nose-pittbulterrier og har ofte været klædt i en skudsikker vest, når han har forladt sin lejlighed.

I lejligheden var der, hvad en beboer beskriver som ‘et farligt rod’ og en stank af marihuana eller skunk.

Manden har en militær fortid og forsøgte også at gennemføre en uddannelse som flymekaniker. I det hele taget virker han skarp i hovedet og har nøje styr på den terminologi, der benyttes af soldater og politifolk.

Det er uklart, hvad der kan have udløst hans frygt for, at Danmark er ramt af kultisme, og hvad han selv beskriver som en terror-konspiration.

Men de politifolk, som fredag forsøgte at indkredse og anholde manden, måtte sande, at mandens kondition er i top. Han løb flere gange fra de ellers fysisk veludrustede betjente.

Et privat fotografi lagt ud på nettet tyder også på, at han i hvert har været yderst veltrænet med stramme biceps, brystmuskler og sixpack.

——— SPLIT ELEMENT ———

Amok med værktøj: ‘Helt vildt utilregnelig’

– Den mand er helt vildt utilregnelig.

Det siger en beboer i den etageejendom i Charlottenlund, som den nu fængslede mand bor i.

– Er du bange for ham?

– Nej, ikke rigtig. Men du skal ikke nævne, hvem jeg er. Jeg skal ikke have en kniv i nakken, siger beboeren og oplyser, at den 40-årige eneboer sent torsdag gik amok i sin lejlighed med et larmende el-værktøj. Formentlig en bajonetsav.

Igennem en lukket dør forklarede han: ’Pludselig kommer de’. Men advarsler om, at der ville blive ringet til politiet, fik ham til at holde op med at larme.

Beboeren oplyser, at andelslejligheden oprindelig var beboet af den 40-åriges far, men i de seneste par år har sønnen boet alene. Han har givet udtryk for, at han var gået ind i politik, og at det ’ikke var normal politik’.



Source link

Flere Artikler