Efter utrolig bedrift: Nu vil de lave reglerne om


Advertisement

Det burde ikke være muligt.

1. FSV Mainz 05 var helt nede i knæ inden søndagens sæsonpremiere mod storfavoritterne fra RasenBallsport Leipzig.

11 spillere – heriblandt flere sikre kort i startopstillingen – samt tre ansatte var ude med coronakarantæne.

Kun én træning havde spillerne, der skulle i aktion mod Leipzig, haft sammen inden.

Fire af de spillere, der kom i aktion, fik Bundesliga-debut – heriblandt to fra klubbens andethold.

Og så havde cheftræner Bo Svensson af føromtalte grunde en reservebænk fyldt med spillere fra andetholdet.

Ja, og så ramte angriberen Lee Jae-sung såmænd også stolpen.

Og så vandt Mainz 1-0, som du kan læse mere om her: Mainz slider sig til tre point

Bestemt ikke sportsligt fair
Var der afgrundsdyb respekt for det arbejde, den danske cheftræner bedrev i sidste sæson, ja så er de ganske enkelt løbet tør for superlativer i tysk fodbold efter sejren over Leipzig.

Bilds rubrik om kampen var: Selv ikke corona kan stoppe Svensson. Og den slags er der flere af.

Også sportsdirektør Christian Heidel havde svært ved at få armene ned. Men da han gjorde, slog han over i en anden tone. For han henvendte sig direkte til det tyske fodboldforbund og de regler, der bør laves om.

– Det er bestemt ikke en sportslig fair situation. Det lyder næsten kriminelt at sige forvrængende konkurrence. Og det vil jeg ikke tage i munden. Men jeg mener ikke, det har noget med fair sport at gøre, sagde han til DAZN efter kampen.

Artiklen fortsætter under billederne

Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix

 

Reglerne i toppen af tysk fodbold er således, at man er forpligtet som hold til at stille op til kamp, hvis man har ni professionelle spillere til rådighed. Det kunne Mainz. Men dermed ikke sagt, at det var en fordelagtig position at være i.

– Vi bliver nødt til at stille spørgsmålstegn ved det, som reglerne er nu. Jeg tror, DFL bliver nødt til at se på, om det skal opdateres. Vi har et U23-hold, hvor der er spillere, der kan gå ind og spille på det professionelle hold. Men det er ikke løsningen bare at kunne gøre brug af unge og uerfarne spillere, sagde han og tilføjede, at han ikke har den rigtige model i hovedet.

Vil kun have vaccinerede spillere
Til gengæld vil Mainz sandsynligvis ikke længere skrive kontrakt med spillere, der ikke er vaccineret.

– Fra i dag kan jeg næsten ikke forestille mig, at Mainz 05 vil skrive kontrakt med en spiller, der ikke er vaccineret, sagde Heidel med henvisning til, at tre spillere – heriblandt angriberen Karim Onisiwo er testet positiv.

Situationen i tysk fodbold er den, at ikke alle Bundesliga-spillere er blevet vaccineret.

Lørdag italesatte Greuther Fürths sportsdirektør, Rachid Azzouzi, det overfor Sky:

– Vi forsøger at overbevise (spillerne) med argumenter. For dem, der bliver vaccineret, kan forhindre, at de og andre bliver ramt og dermed hevet ud af spillet.

Han tilføjede dog, at det er et personligt og privat emne, og at det i bund og grund er op til den enkelte at træffe beslutningen.

– Vi skal ikke generalisere, for spillerne og deres familier har alle forskellige sundhedsmæssige baggrunde, sagde han.

Med undtagelse af 1-3-nederlaget i næstsidste runde til Borussia Dortmund har Mainz ikke tabt i Bundesligaen siden 28. februar. Det er blevet til syv sejre og fire uafgjorte kampe.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide