Efter to voldtægtssager inden for kort periode: Borgere utrygge ved at bevæge sig ud


Advertisement

I Hobro efterforsker politiet lige nu to voldtægtssager, hvilket har bragt bange anelser frem i byen.

Det fremgår, hvis man tager et kig i byens lokale Facebook-gruppe, hvor flere lufter deres bekymringer over, at to voldtægtssager efter mørkets frembrud er sket inden for en kort periode.

Flere skriver, at det for tiden er utrygt og ikke særlig rart at bevæge sig ud.

‘Okay, nu tør jeg seriøst snart ikke gå rundt alene mere ude. Kæft det er uhyggeligt, det der’, påpeger en bruger blandt andet.

Nordjyllands Politi har to gange bedt offentligheden om hjælp i voldtægtssager begået i Hobro.

26. september blev en 30-årig kvinde angrebet bagfra og væltet ned på jorden.

Heldigvis lykkedes det kvinden at sparke sig fr, hvorefter gerningsmanden stak af. Baseret på offerets forklaring, mistænker politiet, at manden havde til hensigt at voldtage kvinden.

»Derfor ser vi meget alvorligt på sagen,« siger efterforskningsleder og politikommissær ved Nordjyllands Politi, Mikkel Brügmann.

Men desværre måtte politiet igen, 9. oktober, bede offentligheden om hjælp. En kvinde blev overfaldet af tre mænd. Hun blev anråbt, holdt tilbage og afklædt, hvorfor politiet igen bedte om hjælp.

Politiet mener ikke, at sagerne har relation til hinanden. Ikke desto mindre er borgerne i Hobro utrygge, hvorfor borgere planlægger at starte et lokalt initiativ op. Det siger Trine Leth Sørensen fra Hobro til TV 2 Nord.

»Jeg kan se inde på ‘Facebook Hobro’-siden, at der er rigtig mange, der skriver, at de er utrygge ved at gå i Hobro i nattelivet. Og da min veninde og jeg var ude at gå en tur forleden, talte vi om, at vi egentlig også er begyndt at være utrygge ved at gå alene, når det er mørkt.«

Indtil videre har 100 meldt sig, og planen er, at de frivillige skal være natteravne, når mørket er faldet på.

Politiet vil stadig gerne høre fra dig, hvis du ligger inde med oplysninger i voldtægtssagerne.

I så fald kan du ringe 1-1-4.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide