Efter skud i Brøndby: Gerningsmand på fri fod

Efter skud i Brøndby: Gerningsmand på fri fod


Skudepisoden i Kisumparken har endnu ikke ført til nogen anholdelser. Politiet er til stede i området for at skabe tryghed, og de søger fortsat vidner i sagen

Massivt politiopbud. Video: Kenneth Meyer

En 27-årig mand blev ramt af skud i Kisumparken i Brøndby lørdag aften.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi søndag formiddag til Ekstra Bladet.

De fortæller videre, at der endnu ingen anholdte er, og gerningsmanden derfor i skrivende stund er på fri fod.

Manden blev vurderet til at være udenfor livsfare lørdag aften, men politiet har endnu ikke afhørt ham.

– Den forurettede har på grund af sin tilstand endnu ikke haft mulighed for at bidrage til efterforskningen, siger Brian Holm, vagtchef ved Københavns Vestegns politi til Ekstra Bladet.

Lokalpoliti vil være til stede i området for at skabe tryghed, ligesom de fortsat søger personer med viden om sagen, da der i skrivende stund ikke har været henvendelser fra vidner.



Source link