Efter shitstorm: Skuffet over ‘luderbar’


Den danske popsanger Christopher var ikke imponeret over sin tur på ‘luderbar’ i Amsterdam

Christopher taler på den røde løber om det omtalte videoklip, hvor han skråler: ‘Vi skal på luderbar, lå lå lå’. Video: Jonas Olufson

Mange har nok set videoklippet af Christopher, der står i en metro i Amsterdam og i festligt lag skråler med på en slagsang, der går: ‘Vi skal på luderbar tralalala’.

Videoen, der blev delt vidt og bredt, skabte heftig kritik af popsangeren, der siden miseren har været tavs om den omtalte video.

Onsdag var han dog klar til at tage bladet fra munden, da Ekstra Bladet mødte ham på den røde løber til premieren på filmen ‘Margrete den Første’ og spurgte, hvordan der så havde været på ‘luderbaren’.

– Det var rimelig skuffende. Jeg tog direkte i lufthavnen, og der blev ikke holdt, hvad der blev lovet, lød det fra Christopher.

Du kan se videoen med Christopher herunder.

Oplevede ikke shitstorm
Videoen, hvor Christopher synger i metroen, florerede i en længere periode i medierne, og blev meget populær hos de unge danskere.

Der var dog mange, der mente, at Christopher havde dummet sig, fordi hans fanskare er meget ung. Christopher selv oplevede dog ikke det store.

– Jeg mærkede det ikke sådan rigtigt, fordi lige så snart man kommer i bare en lille smule uvejr, så er det sidste, man skal gøre at læse, hvad alle folk skriver.

Christopher, der til daglig danner par med modellen Cecilie Haugaard, er for nylig blevet far. På trods af den travle hverdag går livet som far godt.

– Det kører fuldstændig. Hun bliver passet i aften, og alt er godt.

Christopher og Cecilie har sammen datteren, Noey Foto: Henning Hjorth
Christopher og Cecilie har sammen datteren, Noey Foto: Henning Hjorth

Popstjernen har for tiden gang i flere nye projekter, hvor han blandt andet springer ud som skuespiller, og skal derudover være med i det tyske ‘Toppen af poppen’.



Source link