Efter erotisk projekt: Er ikke blevet afsløret


Anne Louise Hassing er en af forfatterne bag de erotiske noveller i bogen ‘Kvindefantasier’

Anne Louise Hassing står bag en erotisk novelle i bogen 'Kvindefantasier'. Foto: Henning Hjorth
Anne Louise Hassing står bag en erotisk novelle i bogen ‘Kvindefantasier’. Foto: Henning Hjorth

Anne Louise Hassing er af de fleste kendt for sine roller i populære film og tv-serier som blandt andet ‘Badehotellet’ og ‘Krøniken’.

Tidligere på året kunne den 53-årige skuespiller dog afsløre, at hun er en blandt syv kendte danske kvinder, der står bag en erotisk novelle til bogen ‘Kvindefantasier’.

Og det har kastet positive reaktioner af sig, lød det fra Anne Louise Hassing, da Ekstra Bladet onsdag mødte hende på den røde løber til gallapremieren på ‘Margrete den Første’.

– Der er mange, der har været positive i forhold til, at jeg er sprunget ud som forfatter. Der er nok også nogen, der har været lidt overraskede, sagde hun.

Novellerne, der beskrives af forlaget som både ‘dampende’ og ‘liderlige’, er anonyme, så det er op til læseren at gætte sig til, hvem af de kendte kvinder der står bag.

Ifølge Anne Louise Hassing har ingen dog endnu kunnet gætte, hvilken novelle der er hendes.

– Der er flere, der er kommet med nogle bud, men ingen har regnet ud, hvilken en der er min, lød det hemmelighedsfuldt fra skuespilleren.

Blandt de andre bidragsydere er vejrvært Sara Maria Franch-Mærkedahl, Elisa Lykke og Maria Jencel. Du kan læse første kapitel i fuld længde her.

——— SPLIT ELEMENT ———

På den røde løber mødte Ekstra Bladet også både Christopher, Ghita Nørby, Jim Lyngvild og Trine Dyrholm



Source link

Advertisement