Efter brud: På ferie med eks’en


Advertisement

Felix Smith er endnu ikke klar til at finde kærligheden efter bruddet med Marie Schmidt i foråret

Felix Smith fejrede sin 45 års fødselsdag ved at sætte kurs mod alperne, hvor hans ekskone og sønner støder til lørdag. Foto: Tariq Mikkel Khan

Da tv-vært Felix Smith og hans daværende kæreste, Marie Schmidt, i februar valgte at gå fra hinanden efter 14 år, var de enige om , at bruddet i mindst muligt omfang skulle gå ud over parrets to sønner på syv og ti år. Og det løfte holder de.

I går, tirsdag 12. oktober, fyldte han 45 år. Det fejrede han ved at springe ud som designer og ved at sætte kurs mod Alperne – nærmere bestemt Schweiz – for at holde efterårsferie med ‘hele familien’, som han siger.

– Jeg er på vej for at hente min mor og vores hund, Robert Redford, og så kører vi sydpå, ned til min mormor, lyder det, da Ekstra Bladet ringer.

– Senere, på lørdag, støder Marie og drengene til, fortsætter han og fortæller, at bilen er pakket med hundeluftertøj af eget design.

Som inkarneret hundemenneske har han savnet det helt rette tøj, når hunden skulle luftes, og vejret viste tænder. Det har han nu forsøgt at råde bod på.

Felix Smith med hunden Robert Redford og sin nye samarbejdspartner, Linn Radsted. Foto:PR/ Gunnar Merrild
Felix Smith med hunden Robert Redford og sin nye samarbejdspartner, Linn Radsted. Foto:PR/ Gunnar Merrild

Uventet opringning
En uventet opringning fra iværksætter Linn Radsted blev i marts 2021 startskuddet til, at Felix Smith nu kan skrive designer på sit cv og kalde sig medejer af virksomheden DogCoach, der siden 2016 med Linn Radsted i spidsen har specialdesignet funktionelt hundeluftertøj.

En heldragt til herrer og en trøje med hætte er hans debut som tøjskaber. Heldragten byder blandt andet på baglomme til legetøj, udtræk til hundeposer i lommen, reflekser og mange andre features, og trøjen har tilsvarende features.

– Nu skal vi lige teste dem nede i bjergene, siger Felix og forklarer, at han selv i årevis har  savnet en heldragt, der ‘ikke enten var en skidragt eller lignede en Kansas-overall fra en boreplatform.

– Den der forfængelighed, har det noget at gøre med at øge chancerne for at score, når man lufter hund?

–  Ha, ha. Nej. Men man skulle måske lave et dating-site, der matcher enlige hundeejere med andre hundeejere ..

– Apropos, hvordan ligger det med dit kærlighedsliv?

– Det ligger meget lavt. Lige nu har jeg ikke brug for at finde en ny. Mit fokus efter skilsmissen har været på børnene. De skal også falde til i deres nye hverdag. Jeg tror ikke, det er godt at introducere børn til en sammenbragt familie så hurtigt, siger han.

Felix’ nye ‘kollektion’ ventes i handlen i november.

Felix Smith lufter hund i sin nye heldragt. Foto: PR/ Gunnar Merrild
Felix Smith lufter hund i sin nye heldragt. Foto: PR/ Gunnar Merrild



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide